Ressourcepædagog til Distrikt Skovejen

Ballerup Kommune
Ansøgningsfrist:
19. apr. 2025
Arbejdssted:
Børnehuset Nord- og Sydpolen - Nordpolen

Om stillingen

Vil du bruge din pædagogiske faglighed og ikke mindst erfaring til, at alle børn kommer godt fra start i livet? Så grib chancen og få et spændende job som ressourcepædagog i Distrikt Skovvejen. Du kommer til at biddrager med at skabe høj kvalitet i vores Børnehuses læringsmiljøer i tæt samarbejde med vores to andre ressourcepædagoger i Distriktet. Stillingen er på 37 timer om ugen fra 1. juni 2025.  

Dine vigtigste opgaver

  • Du bidrager til alle børns deltagelsesmuligheder i fællesskaberne, i et tæt samarbejde med det pædagogiske personale og ledere
  • Du er med til at udvikle indsatser og pædagogiske tiltag som understøtter et læringsmiljø med høj kvalitet
  • Du er i et praksisnært samarbejde i Børnehusenes pædagogiske hverdagspraksis, hvor opgaverne består bl.a. af at deltage i og iagttage eksisterende praksis, igangsætte nye tiltag i læringsmiljøerne samt i særlige tilfælde støtte til konkrete børn
  • Du vil typisk have to opgaver ad gangen og opgaverne kan være koblet til flere børnehuse i distriktet.

Dine kompetencer

  • Du har stor pædagogisk viden og ikke mindst erfaring fra 0-6 års området
  • Du inddrager barnets perspektiv, bruger din viden om legens værdi og medvirker til deltagelsesmuligheder for alle børn
  • Du er nysgerrig og kan indgå i faglige dialoger og refleksionsprocesser
  • Du kan arbejde selvstændigt og trives med mange samarbejdsrelationer 
  • Du brænder for det praksisnære arbejde, er fagligt ambitiøs og holder dig ajour med nyeste forskning. 

Det får du hos os

  • Høje faglige ambitioner og forventninger til, at vi udvikler vores praksis til gavn for børnene
  • Praksisfællesskaber, hvor børn møder engagerede og kreative voksne, der inddrager barneperspektivet og ser sammenhænge og helheder i børns liv
  • Faglig sparing og netværk med ledelse og de 2 andre ressourcepædagog i distriktet
  • Netværk og Kompetenceudvikling, aktuelt med særligt fokus på neuroaffektiv udviklingspsykologi og sanse motorik.

Hvem er vi
Distrikt Skovvej er beliggende et dejligt naturområde tæt på Hareskoven. I distriktet er der fire Børnehuse; Nord - og Sydpolen & Isbjerget, Ved Skoven, Lundegården og Valhalla. Vi er ca.100 medarbejdere og ca. 450 børn. 

Som ressourcepædagoger i Ballerup kommune ansættes du i et dagtilbudsdistrikt og varetager de opgaver, der løbende opstår i distriktet. Ressourcepædagogerne refererer til distriktssouschefen, der har personaleledelse, den faglige sparing, og samarbejdet med de øvrige distriktssouschefer om ressourcepædagogernes kompetenceudvikling.

Hvert Børnehus har en eller to pædagogiske ledere tæt på kerneopgaven. Derudover har vi en distriktsleder, som i tæt samarbejde med de pædagogiske ledere varetager at samskabe fælles retning og faglig udvikling i distriktet. 

Vi har netværk for natur, sprog og praktikvejledning og en årlig fælles kompetenceudviklingsdag. I vores distrikt er der lange traditioner for at arbejde på tværs om større aktiviteter som f.eks. Det skolestartende barn, Sambaoptog, Kartoffelløb, Middelalderprojekt m.m.

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte Jette Borggård på telefon 4477 162.

Du kan her se stillingsbeskrivelser for dagtilbud

Du kan her læse mere om, hvordan det er at arbejde som pædagog i Ballerup Kommune

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk 

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. juni 2025.

Vi holder samtaler i takt med, at vi modtager ansøgningerne. 

Stillingen er som udgangspunktet på 37 timer og er en fast stilling. 

Ansøgningsfrist: 19 april 2025. 

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Vi indhenter straffe- og børneattester.

Ballerup Kommune har røgfri arbejdstid. Læs mere her

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

 

 

 

GDPR