Teamkoordinator til Sundhed Norddjurs

Norddjurs Kommune
Ansøgningsfrist:
24. apr. 2025
Arbejdssted:
Sundhed og Træning

Om stillingen

Brænder du for koordinering og tværgående samarbejde? Og er du skarp til at håndtere data i en række systemer til understøttelse af drift og kvalitetssikring? Så er det lige dig vi mangler!

Sundhed Norddjurs i Grenaa Sundhedshus tilbyder forløb til borgere med kroniske og længerevarende lidelser. I 2025 er vi gået i gang med at implementere den nationale kvalitets-standard, hvor differentiering og sundhedskompetencer er centrale nøgleord. Vi varetager også forebyggende hjemmebesøg, hvor der også vil ske ændringer som følge af den nye ældrelov. Opgaverne kræver en bred vifte af kompetencer, tværfaglighed og samarbejde. Fundamentet er her vores stærke arbejdsfællesskab med stor faglighed, sparring, råderum og humor.

Dit job
Som teamkoordinator for det tværfaglige team, får du mulighed for at bringe alle dine kompetencer i spil i tæt samarbejde med teamet og leder.

Du vil komme til at varetage følgende opgaver:

  • Koordinering af overordnede opgaver mht. at sikre drift og udvikling
  • Kvalitetssikring af tilbud via monitorering og evaluering
  • Planlægning og facilitering af udviklings- og implementeringsprocesser
  • Mødeledelse i relevante mødefora
  • Nøgleperson og superbruger i dokumentation (Nexus og Pro-data)
  • Daglig samarbejde og sparring med teamet
  • Afdække og planlægge undervisnings- og kompetenceudviklingsbehov i samarbejde med leder og teamet
  • Sagsfremstillinger til det politiske udvalg
  • Ad hoc-opgaver og generel ledelsesunderstøttelse

Vi kan tilbyde dig 37 timer pr. uge. Vi har lukket i to uger i sommerferien samt mellem jul og nytår.

Om dig

Vi forestiller os, at du har en relevant kandidatuddannelse og:

  • et godt kendskab til sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering
  • stærke kommunikative kompetencer – både på skrift og i tale
  • arbejder sikkert i forskellige IT-systemer, kan håndtere, analysere og formidle komplekse data
  • stor forståelse for organisatoriske, politiske og økonomiske forhold og rammer
  • arbejder struktureret, overholder deadlines og bevarer overblikket, selvom der er mange bolde i luften
  • kan bevæge dig i feltet mellem ledelse og medarbejder
  • er god til at involvere og motivere kolleger samt at fornemme, hvad der er behov for i de enkelte situationer for at fremme ejerskab, trivsel og fælles opgaveløsning

Du vil få en grundig introduktion, når du starter. Derudover står dine kommende kolleger parate til at hjælpe og lære dig at kende.

Om os
Teamet i Sundhed Norddjurs består af 10 medarbejdere med forskellige uddannelser og kompetencer. 8 varetager sundhedsfremmende og forebyggende forløb til borgere med kroniske sygdomme og længerevarende lidelser, mens 2 varetager forebyggende hjemmebesøg. Hos os bliver du inddraget i, hvordan vi kommer over bump på vejen og lykkes. Et af vores særlige kendetegn er fokusset er borgerens deltagelse og ejerskab til forandringer. Vi vægter arbejdspladslæring, som spænder fra hoc sparring, fælles teamdrøftelser, deltagelse i webinarer eller mere formel kompetenceudvikling.

Lyder det som noget for dig
Vi kan ikke beskrive dit job og vores arbejdssted udtømmende. Derfor – ring til os for at høre mere.

Du kan kontakte:
Fysioterapeut og AMR: Pia Lykke-Bertelsen, tlf. 20 55 67 46
Afdelingsleder Dorthe Bligaard, tlf. 23 22 72 91

Vi glæder os til at møde dig.

Ansættelsessted: Norddjurs Kommune, Sundhed Norddjurs, Sygehusvej 15, 8500 Grenaa.

Stilling: Teamkoordinator

Løn- og ansættelsesforhold: Ansættelse sker på overenskomstvilkår.

Ansøgningsfrist: den 24. april 2025. 

Der afholdes samtaler den 28. april 2025.

Ansættelsestidspunkt: 1. juni 2025

 

Vores Norddjurs

I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.

De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden. 

Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her: 

Vores Norddjurs - Organisations- og ledelseskodeks

GDPR