Uvished i kontanthjælpssystemet giver stress og usikkerhed

Mange borgere oplever uvished i deres møde med jobcentret, fordi de mangler information og viden om fx krav og procedurer, og fordi de har svært ved at fortolke information og vurdere, hvad der er det rigtige at gøre i deres situation. Uvisheden er ubehagelig for borgerne.

Det fremgår af en forskningsartikel af forsker i statskundskab Mathilde Cecchini publiceret i tidsskriftet Politica.

Forskningen er et kvalitativt studie af kontanthjælpsmodtageres møde med jobcentret baseret på en kombination af narrative interviews, analyse af sagsakter samt observation af møder i jobcentret.

Studiet viser, at mange borgere er usikre på, hvad der forventes af dem, og hvilke konsekvenser deres handlinger kan få. De er også bange for, at sagsbehandleren ser dem som dovne eller nogle, der bare snyder systemet.

Usikkerheden kan være hård og give psykologiske omkostninger som stress, frustration og angst.

To slags uvished

Forskeren skelner mellem to slags uvished: Såkaldt epistemisk uvished, hvor borgerne mangler viden om regler og forventninger, og såkaldt moralsk uvished, hvor de er i tvivl om, hvad der vil være det rigtige at gøre i en given situation. Forskningsdeltagerne oplever begge slags uvished, og det gælder både før, under og efter deres møder med sagsbehandlere.

Fx kan man være splittet mellem, at man gerne vil leve op til værdien om at være selvforsørgende, men at man samtidig gerne vil være en god far for sit barn med en diagnose, eller at man ikke har samvittighed til at søge et job uden at fortælle, at man skal tilbage til sit studie om to måneder.

Når borgerne er i kontakt med systemet i længere tid, aftager den epistemiske uvished, men ikke nødvendigvis den moralske. Tværtimod kan uvisheden om deres livssituation tiltage, jo længere tid de er ledige, syge etc.

Derfor kan fuld information i en given situation afhjælpe den ene slags uvished, men den anden slags vil fortsat bestå.

Forskningsartiklen kan læses her.

ak