Unge står uden job i Nordjylland: Kan 15.000 kr. løse problemet?

NORDJYLLAND: 15.000 unge står uden uddannelse og job i Region Nordjylland. 

Det besluttede over 300 repræsentanter fra regionen og dens 11 kommuner at finde en løsning på, da de mødtes til Nordjysk Ungekonference onsdag. Her deltog også Organisation for Economic Co-operation and Development (OECD), som fremlagde en helt ny rapport, der med et særligt nordjysk fokus belyser de strukturelle og sociale udfordringer, som sender hele 11,3 pct. af den nordjyske ungdom ud på sidelinjen. 

De tre vigtigste årsager, som rapporten fremhævede, var psykisk mistrivsel, lav uddannelse og omsorgsforpligtelser for især de unge mødre.

Og det skal der gøres noget ved, mener formand for Regionsrådets udvalg for Regional Udvikling og Innovation Peder Key Kristiansen (S), der også understreger vigtigheden af at sikre bedre overgange for de unge - både fra skole til uddannelse og fra uddannelse til arbejdsmarkedet: 

- Rapportens konklusioner underbygger, hvor vigtigt det er at være en del af fællesskabet. Derfor skal vi arbejde på at fastholde de unge allerede i folkeskolen og få dem med videre på ungdomsuddannelserne, for vi ser desværre en langt højere mistrivsel blandt de unge, som står udenfor job eller uddannelse, siger han. 

Ordlyden er den samme i de mere lokale lag. Derfor er Per Møller, formand for arbejdsmarkeds-, erhvervs- og uddannelsesudvalget i Hjørring Kommune, tilhænger af en fælles, målrettet indsats:

- Vi står med en massiv udfordring i forhold til at tiltrække og fastholde arbejdskraft i Nordjylland. Samtidig har vi en gruppe af sårbare unge, som vi ikke har fået med. Det skal vi have fundet nogle fælles løsninger på på tværs af Nordjylland, for vi kan ikke som samfund holde til at tabe så mange unge mennesker på gulvet, siger han. 

Fællesskab og fælles budgetter

Det er ikke kun i Nordjylland, det kan være svært at aktivere de unge til at komme i hhv. job eller uddannelse. I seneste udgave af Socialrådgiveren, kan man nemlig læse om Randers og Herning Kommuner, der har taget sagen i egen hånd og forsøgt sig med et lidt anderledes tiltag døbt "Fællesskabsbudgetter". Målgruppen for projektet var de unge, som til trods for mange forskellige tilbud og muligheder stadig ikke lykkes med at komme i job eller uddannelse - flere havde desuden psykiske udfordringer.

Projektet er et etårigt projekt, der med en kombination af kollektivt styrede ungebudgetter og oplevelsesforløb giver de unge både et indblik i forskellige jobmuligheder, og gennem nye relationer, forsøger at bringe unge aktivitetsparate tættere på job eller uddannelse.

Med kollektivt borgerstyrede budgetter får de unge mulighed for at bruge 15.000 kr. på noget, som de selv finder nødvendigt og meningsfuldt for, at de kan komme tættere på en uddannelse eller et job. Både i Randers og Herning har man oplevet, at projektet har fået de unge tættere på job og uddannelse eller i job og uddannelse. 

Et kørekort. En computer. Psykologtimer. En telefon. Et neglekursus. En elcykel. En rejse til London. Det er blot nogle af de vidt forskellige ting, som de 80 aktivitetsparate unge i Randers og Herning Kommuner har brugt deres penge på. 

- Andre har brugt penge på en vinterfrakke, så de ikke bliver hjemme fra praktik eller uddannelse og ignorerer verden, fordi det er koldt, fortæller Maria Sparrewath, socialrådgiver i Ungdommens Uddannelseshus under Jobcenter Randers – og en af to medarbejdere i Randers Kommune, der har været koblet på projektet.