Tilsyn var nødt til at godkende kritiseret krisecenter
NORDFYN: Socialtilsynet havde ikke andet valg end at give krisecenter TopSafe lov til at fortsætte i stort set samme konstellation, som da det blev tvangslukket sidste år. Det afslører en redegørelse til social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S). Det skriver TV2 Fyn.
Tilsynet blev angiveligt nødt til at godkende den nye direktørs planer for det nye krisecenter på trods af, at hans første to budgetter indeholdt en række "uvedkommende udgifter," hvorfor tilsynet ikke mente, at ejeren ville kunne “forvalte offentlige midler forsvarligt”.
I redegørelsen slår tilsynet fast, at det ville kræve op til flere lovændringer, hvis der skulle være handlet anderledes. I forslaget ønskes det, at ejere og bestyrelsesformænd kan få karantæne, at der oprettes en database over lederkarantæner, og at tilsynet kan afvise nye ansøgninger fra tilbud, der ligner tidligere lukkede tilbud.
Beskæftigelses- og socialrådmand i Odense Kommune, Christoffer Lilleholt (V), har tidligere undret sig over, at det overhovedet kan lade sig gøre at genåbne krisecenteret.
- Når man som myndighed lige har lukket noget, og det præcis samme vil genåbne, bør man tage fat på ministeren og ministeriet og høre; er det det rigtige, vi gør her, sagde han om sagen tidligere på ugen.
lgn
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.