dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
DK Debat
Tidligere ansat på plejehjem tiltalt for drab på beboer
Foto: Bo Amstrup, Ritzau Scanpix

Tidligere ansat på plejehjem tiltalt for drab på beboer

Kvinden, der var ansat på plejehjemmet Tirsdalen i Randers, er desuden tiltalt for syv drabsforsøg på tre andre beboere.

RANDERS: En kvinde, der har været ansat på et plejehjem i Randers, er blevet tiltalt for drab på beboer og drabsforsøg på tre andre, oplyser Østjyllands Politi. Kvinden har ifølge politiet bevidst givet beboerne forkert og farlig medicin.

Hun er tiltalt for i alt syv drabsforsøg, fordi hun ad flere gange har forsøgt at dræbe to mænd og en kvinde. Det fortæller specialanklager Jesper Rubow i pressemeddelelsen.

- Hun er tiltalt for et manddrab og derudover for syv forsøg på manddrab begået ad flere omgange mod to mænd og en kvinde, som stærkt svækkede blev indlagt til behandling.

- Derudover tiltales hun blandt andet også for at have stjålet medicin fra flere beboere på plejehjemmet. Nu er det op til retten at vurdere sagen, siger han.

Sagen startede, da flere beboere blev indlagt i februar og marts. Kvinden blev anholdt den 14. marts i år og har siddet varetægtsfængslet siden da. Det er på baggrund af fortsat efterforskning i sagen, at kvinden nu er tiltalt.

Der er tale om Plejecenter Tirsdalen i Kristrup ved Randers.

Kvinden var den eneste ansatte på stedet, som havde vagt dagen før samtlige indlæggelser for medicinforgiftning, er det kommet frem via grundlovsforhør. Dertil viser logfiler, at hun i forbindelse med disse vagter med sin nøglebrik adskillige gange har logget ind i medicinrummet. Retten har også noteret sig, at hun ikke gav nogen forklaring på sine mange besøg i medicinrummet.

Det fremgår også, at der på hendes bopæl er fundet medicin magen til den, som anklagemyndigheden mener, hun har forgiftet de fire beboere med, samt emballage fra medicin til én af sagens forurettede samt andre beboere på plejecentret. Hun har politiet haft divergerende udtalelser om den medicin, der blev fundet hos hende. 

Plejecenteret øgede sikkerheden omkring de ældre og medicinhåndteringen markant, da sagen begyndte at rulle

/ritzau/ka

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.