dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
DK Debat

Sympatibreve til ukrainere og fokus på cybersikkerhed

Mens Nordfyns Kommune sender breve til herboende ukrainere, fokuserer Norddjurs blandt andet på cybersikkerhed.

NORDFYN / NORDDJURS / SYDDJURS: Den kommunale kreativitet i forhold til håndteringen af Ukraine-krigens følger udfolder sig fortsat i landets kommuner både i forhold til kommende flygtninge og herboende ukrainere. Fx har Nordfyns kommune sendt et brev ud til de ukrainere, der bor i kommunen, oplyser kommunen.

Brevet indeholder en skarp fordømmelse af Ruslands krigeriske adfærd og en stor anerkendelse af modstanden mod den og foreligger i både en ukrainsk og en dansk udgave, underskrevet af borgmester Morten Andersen (V). Brevet sendes til de ukrainske medborgere via e-boks og bliver også delt på de sociale medier og på kommunens hjemmeside.

Som mange andre kommuner opretter Nordfyn også en hotline og bruger de ukrainske gule og blå farver symbolsk på rådhuset i Bogense og ved brug af det ukrainske flag ved kommunens tre rådhuse.

Fokus på cybersikkerhed

I Nordjurs vil kommunen kontakte herboende ukrainere ved at gå i dialog med både dem og lokale virksomheder, der har relation til Ukraine, og har derudover også fokus på cybersikkerheden, oplyser kommunen. 

Center for Cybersikkerhed opfordrer efter den russiske invastion myndigheder og samfundsvigtige virksomheder til at styrke cyberberedskabet, og Nordjurs Kommune er opmærksom på anbefalinger og tiltag, der kan styrke kommunens cyberberedskab, herunder forsyningssektorens drift, fremgår det kommunens pressemeddelse.

Nordjurs Kommune er i løbende dialog med myndigheder, beredskab og KL for at sikre en koordineret og effektiv indsats, og er som andre kommuner også ved at afsøge mulighederne for indkvartering af eventuelle flygtninge fra Ukraine.

I Syddjurs Kommune kombineres opgaven med at finde egnede lokaliteter med en appel til borgerne om at bidrage til aktiviteter, der kan give flygningene en tryg hverdag, så længe de er i Syddjurs, oplyser kommunen. 

cwa

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.