Sygdom og kriminalitet er dyre bekendtskaber

Fravær koster kassen.

Der er mange penge at spare, og produktionen kunne have været meget større, hvis man var i stand til at nedsætte sygefraværet på de danske arbejdspladser. Men udviklingen går i den anden retning - især i kommuner og det private erhvervsliv.

Det er de korte sygedomsperioder der er flest af, men det er de lange sygeforløb, der vejer tungt i statistikken.

I 2014 havde 44 pct. af de perioder, lønmodtagerne var syge, en varighed på én dag. 90 pct. af det samlede antal sygeperioder på det danske arbejdsmarked var på mellem én og syv kalenderdage. De lange perioder på over 120 kalenderdage udgjorde kun under én pct. af sygeperioderne. Ser man på antal sygedage, stod de længere sygeperioder på mere end 30 dage derimod for mere end en tredjedel af alle sygedage. Kun 11 pct. af sygedagene lå i perioder på én dag.

Fra 2013 til 2014 steg de ansattes samlede sygefravær med 0,2 dage fra 8,1 dage til 8,3 dage i gennemsnit. Stigningen dækker over et mindre fald i det gennemsnitlige sygefravær i staten og regionerne, mens sygefraværet i både kommunerne og i virksomheder og organisationer er steget med 0,3 dage.

Det er bemærkelsesværdigt at se, at ansatte der beskæftiger sig med undervisning på grundskoleniveau og specialundervisning, har et højt sygefravær i forhold til gennemsnittet på arbejdsmarkedet som helhed. Disse medarbejdergrupper har samtidig oplevet en stigning i sygefraværet fra 2013 til 2014 på hhv. 1,7 og 2,4 dage. Den største del af denne gruppe arbejder i den kommunale sektor og er dermed medvirkende til det stigende sygefravær i kommunerne.
Om denne stigning i sygefravær har noget at gøre med skolereformen melder historien - endnu - ikke noget om.

Tidligt dømte uddannes sjældnere
Uddannelse er den sikreste måde til at undgå en kriminel løbebane.

For det viser sig, at kun halvdelen af dømte unge i alderen 25-29 år har en ungdomsuddannelse som 25-årige. Tilsvarende gælder det for 83 pct. af deres ustraffede jævnaldrende. Blandt unge med en eller flere domme har 40 pct. afbrudt en eller flere ungdomsuddannelser, eller aldrig påbegyndt én, og befinder sig som 25-årige uden for uddannelsessystemet. Tilsvarende gælder kun for 13 pct. uden en dom.

I alt har 31.098 personer, svarende til hver 10. dansker og efterkommer af indvandrere, en dom som 25-årige. Med dom henvises der til en afgørelse for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer. En ungdomsuddannelse er eksempelvis en erhvervsuddannelse eller en almen gymnasial uddannelse.

Kriminalitet bider sig selv i halen. Får man en dom i sin tidligste ungdom, er mulighederne for at gennemføre en uddannelse reduceret kraftigt. Blandt unge, der modtager deres første dom som 15-16-årige, er der færre, der gennemfører en ungdomsuddannelse, end blandt unge der modtager deres første dom i en senere alder. Blandt de unge, som har modtaget deres første dom som 15-16-årige, har knap halvdelen (46 pct.) afbrudt en eller flere ungdomsuddannelser eller aldrig påbegyndt én. Disse personer befinder sig som 25-årige uden for uddannelsessystemet. Tilsvarende gælder for 42 pct. af dem, der modtager deres førte dom som 18-årige, og 37 pct. blandt dem, der modtager deres første dom som 20-årige eller ældre.

Ledighed lidt ned
Det som vi skal leve af i fremtiden skrumper. Det ses tydeligt af, at erhvervslivets udgifter til forskning og udvikling (FoU) er faldet fra 1,92 pct. af Bruttonationalproduktet (BNP) i 2013 til 1,89 pct. i 2014. Erhvervslivets forskningsudgifter er dermed faldet til et lavere niveau end i 2008, hvor andelen var på 1,90 pct. Der har været et fald siden årene 2010-2012, hvor andelen lå stabilt lige under 2 pct.

Industrivirksomheder bidrager med 21 mia. kr. til erhvervenes samlede FoU-udgifter (58 pct.). Erhvervsservice, herunder branchen videnskabelig forskning og udvikling, bidrager med 6 mia. kr. (16 pct.) og tegner sig for den næststørste andel. Herefter følger finansiering og forsikring samt information og kommunikation, der havde udgifter på hhv. 4 mia. kr. og 3 mia. kr., svarende til 11 og 10 pct. af de samlede udgifter.

Ganske langsomt, men sikkert bevæger arbejdsløsheden sig ned ad. I 3. kvartal 2015 var der et svagt fald i ledigheden, idet den sæsonkorrigerede ledighed var 3.000 lavere end kvartalet før. Dermed var der i 3. kvartal 180.000 ledige personer i alderen 15-64 år, hvilket svarer til 6,3 pct. af arbejdsstyrken i denne aldersgruppe. I forhold til 3. kvartal 2014 er antallet af ledige faldet med 9.000.


Preben Etwil, Chefkonsulent i Danmarks Statistik.
Udvalgt og kommenteret for 'egen regning'