Skolelærere bliver læringsledere

De kommende fire år skal 242 folkeskoler, 10.000 lærere og 79.000 elever fordelt over 13 kommuner være en del af Danmarks største skoleprojekt, som har til formål at styrke lærerne som ledere både i klasselokalet og på lærerværelset. Det skal blandt andet ske ved, at lærerne i højere grad begynder at se sig som læringsledere med autoritet. Center for Offentlig Kompetenceudvikling (COK) og et laboratorium under Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet er initiativtagere.

Projektet indledes ved, at lærerne, eleverne og forældrene på de deltagende skoler kortlægger hver enkelt skole og klasses styrker og udfordringer. Herefter bliver det muligt at vidensdele på tværs af skolerne og at få hjælp og rådgivning af konsulenter og forskere.

I uge 32 har professor på Aalborg Universitet, Lars Qvortrup, rejst rundt til ni af de 13 deltagende kommuner og holdt oplæg om projektets mål og indhold for lærere, skoleledere og pædagoger. Og for ham er det vigtigt, at alle er klar over, hvem der bestemmer i klasselokalet. 

- Når timen starter, så starter timen. Så skal vi ikke til at begynde med en forhandlingsrunde om, hvem der lige har lyst til hvad. Det er vigtigt for eleverne med klare rammer, sagde han blandt meget andet under et foredrag foran 1100 publikummer i Horsens.

Eleverne mangler respekt
I en Gallup-undersøgelse, der blev offentliggjort i starten af august, gav knap hver fjerde adspurgte forælder udtryk for, at de ikke oplever, at eleverne respekterer læreren. Det medførte en skarp kommentar fra undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V), der i Berlingske den 2. august kraftigt opfordrede forældre landet over til at signalere over for deres børn, at de skal have respekt for lærerne og følge deres retningslinjer.

Og en af grundene til, at lærerne skal forsøge at genvinde den faglige respekt, er, at den seneste generation af forældre opfører sig anderledes end de foregående. Det mener chefkonsulet ved COK, Anette Leonhard. Hun fortæller, at skolerne og lærerne i højere grad oplever, at forældre kommer ind i klasselokalerne og blander sig i undervisningen. Det er også en af Lars Qvortrups pointer.

- De ville sandsynligvis ikke gøre det samme, når de er hos tandlægen, og blande sig i, hvilket bor han bruger, sagde han i det 60 minutter lange foredrag.

Familekultur eller professionel kultur
Det er ikke kun i klasselokalet, at lærerne skal være bedre til at se sig selv som læringsledere. Det skal også ske i lærerteamet. Her er det ifølge Lars Qvortrup ikke ualmindeligt at opleve en såkaldt 'familekultur', hvor man som til onkel Bjarnes 60 års fødselsdag ikke taler om de svære og ubehagelige ting, fordi 'vi jo lige sidder og hygger os'. Her mener han, at det vil skabe en professionel kultur, hvis lærerne hver især ser sig selv som ledere med autoritet, respekt og ansvar.

En af projektets styrker, som Lars Qvortrup flere gange fremhæver, er det netværk, som de deltagende skoler kommer til at danne:

- Hver eneste gang en skole støder på et problem, har flere af de 241 andre skoler sandsynligvis samme udfordring - og nogle har måske endda udviklet en god løsningsmodel, forklarede han.

A.P. Møller Fonden har doneret 21 mio. kr til projektet. Derudover har de involverede kommuner selv bidraget med omkring 57 mio. kr.