Seniormedarbejdere gider ikke flere dårlige kurser

"Seniorpraksis – mental sundhed sent i arbejdslivet" er titlen på et forskningsprojekt, hvor et hold etnologer fra Københavns Universitet har undersøgt seniormedarbejderes sundhed, trivsel og arbejdsliv.  

Forskerne har bl.a. interviewet medarbejdere på produktions-, videns- og omsorgsarbejdspladser i Danmark, og et af de vigtigste fokusområder har været kompetenceudvikling.

- Vores feltarbejde viser, at seniormedarbejderne meget gerne vil udvikle sig. Men vi kan også se, at de har et højere krav til relevans og mening, end de måske havde tidligere i arbejdslivet, hvor kompetenceudvikling mere handlede om at gøre sig fortjent til fx forfremmelse, lønstigning eller jobskifte, fortæller Aske Juul Lassen, der er lektor og aldringsforsker på Saxo Instituttet på KU og leder af Seniorpraksis-projektet.

- Derudover undrer mange seniorer sig over, at det bidrag, de allerede kommer med, ikke er godt nok i sig selv, fordi man ofte i løbet af et arbejdsliv ender med at have nogle vigtige roller og funktioner, som kan være svære for andre at overtage.

Han tilføjer, at kravet til relevans i kompetenceudviklingen sent i arbejdslivet bl.a. hænger sammen med, at man synes, at man har været på nok dårlige kurser gennem et langt arbejdsliv. 

- Der er mange af de seniorer, vi har talt med, som er trætte af hele tiden at blive skubbet på i forhold til udvikling, og de overvejer at gå på pension på grund af det. De har svært ved at acceptere, at der er ledelser, der ikke anerkender, at den daglige drift, som de i høj grad understøtter, er vigtig. Det konstante og fortsatte krav til udvikling kan virke nedslidende efter et langt arbejdsliv, siger han. 

Særlige senior-kompetencer

Forskerne er stødt på andre resultater, der har overrasket dem:

- En del hjerneforskning har peget på noget, som vi også ser udspille sig i vores data, nemlig at der findes seniorkompetencer. Noget, man bliver god til med alderen eller erfaringen. Man bliver bedre til at formidle, men man bliver også god til en masse ting, som ikke nødvendigvis er noget, der boner ud i KPI’er. Det er mere jordnære kompetencer, som bl.a. handler om at skabe trivsel og omsorg, være i mere emotionel kontrol og at se tingene fra flere sider, fortæller Aske Juul Lassen. 

Selvom det ikke er kompetencer, der umiddelbart kan ses på bundlinjen og som kan måles, er de alligevel ikke helt usynlige for produktiviteten, siger forskeren:

- Flere internationale studier viser, at det kan ses på produktiviteten, når man fx har folk i flere aldre på samme team. Vores data peger også ret tydeligt på, at seniormedarbejderne er vigtige i forhold til at få den daglige drift til at fungere på en god måde, modvirke stress og danne overblik. 

Han mener, at for meget snak om arbejdsliv handler om innovation, så man overser historien om dagligdagen. 

- Det feministiske argument om den oversete kvindes rolle i husholdningen kan vi i nogen grad overføre på den oversete senior på arbejdspladsen. Det er en figur, der får dagligdagen til at fungere, og som skaber ro, men som ofte er lidt overset. I vores materiale kan vi se en tydelig fortælling om nogle accelererede arbejdsliv, hvor der er konstant fokus på udvikling og innovation, og hvor seniorerne bliver en modgift til det, siger han. 

Værktøjer til 55+-samtaler

I forbindelse med projektet har forskerne lavet en række gratis værktøjer til arbejdspladserne, som vejleder i, hvordan man kan lave en god 55+ politik, og hvordan man kan gennemføre 55+ samtaler. Værktøjerne har været ude og virke i nogle år på arbejdsmarkedet, og er efterfølgende blevet evalueret og justeret. 

- Værktøjerne består bl.a. af en række spørgsmål, der hjælper med at afdække den enkelte seniormedarbejders kompetencer, og hvordan man som leder og medarbejder kan tale de kompetencer frem. Det er vigtigt at tale seniorernes rolle på arbejdspladsen igennem, så de bliver et plus for arbejdspladsen og ikke bare bliver en afvikling af et arbejdsliv, siger Aske Juul Lassen. 

Værktøjerne bliver præsenteret på en konference onsdag og kan derefter findes online på forskningsprojektets hjemmeside. 

ak