dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
DK Debat
På Køge Bibliotekerne holdes uro på et minimum gennem gode relationer
I Køge arbejder bibliotekerne med konkrete tiltag, som skal skabe bedre relationer mellem medarbejdere og borgere.
Foto: Thomas Rousing/Ritzau Scanpix

Chokolade og fælles ansvar:
På Køge Bibliotekerne holdes uro på et minimum gennem gode relationer

På bibliotekerne i Køge Kommune bliver alle medarbejdere uddannet i relationelt værtsskab for at undgå uhensigtsmæssig adfærd fra borgere.

KØGE: Et par tomme flasker, brugte nikotinposer og møbler, der er rykket lidt rundt, er det eneste som medarbejderne på Køge Bibliotekerne ser af feststemning en sjælden gang imellem.

Det er minimalt i forhold til, hvad nogle af landets folkebiblioteker oplever.

En rundspørge lavet af DK Nyt, viser, at hver tredje kommune har indskrænket de ubemandede åbningstider på et eller flere biblioteker gennem de senere år grundet uhensigtsmæssig brug af bibliotekernes lokaler. 

På Køge Bibliotekerne var man på forkant med de kortere ubemandede åbningstider. 

Det blev nemlig helt fra starten besluttet, at den frie adgang til bibliotekerne slutter kl. 17 både fredag og lørdag.

- Fordi Køge er en uddannelsesby, er der mange unge mennesker. Og i Danmark lader vi unge mennesker købe alkohol, når de er under 18, men de kan ikke tage i byen. De har faktisk ikke noget sted at være, og derfor ender nogle af dem med at bruge biblioteket til det formål, fortæller bibliotekschef Henriette Ritz Kylmann, som først er kommet til Køge Bibliotekerne efter de forebyggende tiltag blev besluttet, til DK Nyt.

Så mange kommuner har udfodringer på bibliotekerne
  • DK Nyt har i en rundspørge fået svar fra 88 kommuner, hvoraf 36 har et eller flere biblioteker, som har indskrænket den ubemandede åbningstid.
  • Det svarer til, at 41 pct. af kommunerne har lavet ændringer i åbningstiderne på grund af bl.a. uro og hærværk.
  • En ny undersøgelse fra DM viser, at hver anden bibliotekar dagligt eller ugentligt oplever uro i form af råben og højrøstet adfærd.
  • Undersøgelsen fra DM viser også, at ni ud af ti kommuner har folkebiblioteker, der oplever uro, hærværk, trusler og konflikter.
De gode relationer

Men de har også taget andre midler i brug i Køge.

Alle bibliotekernes medarbejdere har gennem det seneste halvandet år været på uddannelse i det som Henriette Ritz Kylmann kalder relationelt værtsskab.

Kort fortalt handler det om at opbygge gode relationer til alle borgere ved at opsøge dem og hilse på dem.

I foråret 2023 satte Køge bibliotekerne gang i et koncept, som de kalder dialogruter, hvor biblioteksmedarbejderne går runder på biblioteket og taler med borgerne på vejen.

- Vi er også begyndt at have chokolade med på vores dialogruter, som vi deler ud. Vi oplever faktisk, at hvis der sidder to borgere i nærheden af hinanden, så begynder de at snakke sammen, når vi først har været henne og starte en dialog, fortæller hun.

Hun håber, at dialogerne kan være med til at styrke fællesskabet om at værne om bibliotekerne og skabe mere tillid mellem bibliotekerne og borgerne.

Derudover oplever hun også, at især de unge responderer positivt på at blive hilst på og talt ordentlig til, selv når de samtidig får besked om, at deres adfærd ikke er i orden.

Tage ansvar for fællesskabet

En central udfordring i de ubemandede åbningstider er, at én person kan scanne sit sundhedskort, men flere personer kan hurtigt snige sig med ind.

Henriette Ritz Kylmann har derfor indført strenge regler, som skal gøre borgerne opmærksomme på ikke at lukke andre med ind.

Hvis der har været ballade på biblioteket, ringer hun nemlig til den person, som har scannet sig. Og hvis der skulle ske hærværk eller lignende, så er det den person, som står til ansvar.

- Folk synes jo, at det lyder lidt hårdt, men på samme tid kan de også godt se, at det er den enkelte borgers ansvar, hvem de lukker med ind, siger hun.

Selv om alle landets biblioteker er udfordret af uro i større eller mindre grad, så understreger Henriette Ritz Kylmann, at det er vigtigt at huske, at det er en meget lille andel af biblioteksbrugerne, som faktisk udviser uhensigtsmæssig adfærd.

- Vi havde 282.000 mennesker ind og ud af døren sidste år, men der er kun ti borgere, som vi anser for at have en adfærd, der ikke er forenelig med den adfærd vi ønsker på bibliotekerne, fortæller hun.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.