Offentligt ansatte uenige om fløjte-lovgivning
Det er spild af tid, og lovgivningen findes allerede. Det er i korte træk udmeldingen fra Djøfs overenskomstforening, når snakken falder på whistleblower-ordninger i det offentlige.
- Når man overvejer whistleblower-ordninger i det offentlige, skal man overveje, hvad det gør ved medarbejderkulturen. Er der i det offentlige - i modsætning til i det private - ikke tilstrækkeligt med kontrolinstanser allerede? Vi har rigsrevisionen, ombudmanden og en kritisk journalistisk presse. I det private, hvor disse ordninger ikke er, giver det måske mening, som man kan se hos Datatilsynet, at lave disse ordninger, sagde formand for Djøfs overenskomstforening i forbindelse med en høring på Christiansborg om muligheden for at indføre whistleblower-ordninger.
Når han henviser til datatilsynet, skyldes det, at man her de sidste to år har oplevet en stigning i antallet af whistleblower-ordninger i det private fra omtrent 100 ordninger i 2012 til mere end 500 ordninger i 2014.
I stedet foreslår han, at man ser nærmere på, om man kan regulere de kontrolinstanser, der allerede eksisterer på det offentlige område. Han foreslår, at man fra ledelsernes side holder fast i, at ytringer fra medarbejderne er velkomne.
- Der er opstået en lukkethedskultur i det offentlige, som det er ledelsens opgave at ændre.
- De steder, vi ser whistleblower-ordninger komme frem i det offentlige, er i kommunerne, hvor rigsrevisionen ikke har adgang. I København fungerer whistleblower-ordningen rigtigt godt, men det er meget få sager, der kommer frem på denne måde i forhold til, hvis ordningen ikke var der. Man må spørge sig selv, om man opnår nok i forhold til de ressourcer, man poster i det.
50 pct. frygter negative konsekvenser
Men den holdning er man ikke enig i hos FTF, der organiserer en lang række forskellige offentlige og private erhverv.
- Vi mener, at ytringsfrihed bidrager til at forny velfærdssamfundet. Hvis de ansatte holder deres viden for sig selv, går både arbejdspladsen og offentligheden glip af vigtig information om vores samfund, siger Helle Hjort Bentz, som er jurist i FTF, ved samme høring.
Hun henviser til en række undersøgelser, som FTF har foretaget blandt sine medlemmer. Her fremhæver hun, at 50 pct. af fagforeningens medlemmer frygter, at en ytring kan få negative konsekvenser for den enkelte, mens 43 pct. frygter direkte at miste deres job.
- Hvis man skal beskrive de nuværende retsforhold, kan det gøres ret kort. I Danmark er reguleringen af whistleblowerordninger ikke omfattet af lovgivningen. Dermed giver lovgivningen ingen beskyttelse af de ansatte, som kommer frem med ny viden i en sag.
Stikkerkultur
Samtidigt anerkender Helle Hjort Bentz, at der er en risiko for, at der på arbejdspladserne kan opstå en stikkerkultur blandt medarbejderne.
- Men det bliver kun et problem, hvis myndigheden eller virksomheden ikke ved, hvordan de skal håndtere den slags henvendelser. Man skal jo ikke handle uden at have tjekket de oplysninger, som indberettes.
Derfor henviser hun til Københavns Kommune, hvis ordning dknyt beskrev i går.
- Der skal udarbejdes intelligente ordninger. Københavns Kommune er et godt eksempel. En ordentlig tilrettelagt whistleblowerordning vil hurtigt kunne sortere useriøse henvendelser fra og dermed have en præventiv effekt på useriøse henvendelser.
En henvendelse kan aldrig stå alene
Og det er netop erfaringen fra Københavns Kommune. En henvendelse fra én medarbejder om en anden kan således aldrig stå alene i en sag i kommunen.
Dermed undgår man den stikkerkultur, som flere i det udvalg, som lige nu ser på muligheden for at indføre en lovgivning på området, frygter.
- Selvom whistleblower-ordningen selvfølgelig giver bekymring for misbrug af ordningen, skadelige virkninger på åbenhedskulturen og stikkeri, er opbakningen ganske stor. Den model og arbejdsform, vi har taget i brug i København, har overbevist mange om, at en ordning som den her, der er indrettet på de rigtige præmisser, kan være en fordel for medarbejderne, siger borgerrådgiver og ansvarlig for Københavns whistleblower-ordning Johan Busse.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.