Økonomiaftale vækker vrede: En fuckfinger til handicapområdet

Selvom der ikke er ekstra penge til handicapområdet i økonomiaftalen mellem regeringen og KL, rummer aftalen et håndslag om, at området ikke vil blive fjernet fra kommunerne, sådan som det ellers har været luftet på baggrund af en høj fejlprocent i de sager, der når frem til Ankestyrelsen.

"Parterne er enige om, at rammerne for en sammenhængende og helhedsorienteret indsats på det specialiserede socialområde forankres bedst i kommunerne," hedder det i aftalen, der priser den sammenhæng mellem indsatserne, som kommunerne sikrer.

Anderledes toner lyder fra Thorkild Olesen, der er formand for Danske Handicaporganisationer. Han kalder aftalen en decideret "fuckfinger" til handicapområdet.

Thorkild Olesen mener, at man med aftalen nedprioriterer handicapområdet.

- Man bruger allerede pengene to gange nogle steder. Der kommer flere mennesker med handicap til, og man bruger ikke ret mange flere penge på området. Så andelen af penge per hoved er jo ikke større, end det har været længe, siger Thorkild Olesen.

- Det her er en decideret fuckfinger til handicapområdet fra regeringen, tilføjer han.

Socialpædagoger: Brug for løft

Også hos Socialpædagogerne er der onsdag skuffelse over aftalen.

- Den løfter ikke området, som der er brug for. Der vil stadig være mennesker med handicap, der er afhængige af et velfærdssamfund.

- Vi vil stadigvæk skulle opleve, at folk skal tidligere i seng, end de vil, fordi der ikke er personale nok, og vi vil stadig opleve, at de får skåret aktivitetstilbud væk, siger formanden.

HK: Velfærd under pres

HK Kommunals formand, Lene Roed, anerkender, at den aftalte økonomiske ramme lige akkurat matcher behovet for, at der tilføres flere penge til det stigende antal børn og ældre. Men hun er skuffet over, at man ikke for alvor har taget fat på at genoprette en kommuneøkonomi, der ifølge Lene Roed har ligget underdrejet i en årrække.

- Til trods for et løft på 1,4 mia. kr. kroner og en velkommen kompensation for de coronarelaterede ekstraudgifter undgår vi ikke, at den borgernære, kommunale velfærd kommer under pres til næste år, siger hun.

- Der burde være et råderum i dansk økonomi, der kan sikre, at de offentlige servicetilbud kan følge den almindelige velstandsudvikling i samfundet. Det er ikke sket. Samtidig har finansministeren ikke kunnet finde penge til de stærkt stigende udgifter på det specialiserede socialområde. Det er også skuffende, siger Lene Roed.

FOA: Lige til øllet

FOA's formand, Mona Strib, kalder økonomiudtalen "en aftale lige til øllet, som ikke levner plads til at udvikle velfærden". Hun bemærker, at der ikke afsættes ekstra midler til det specialiserede socialområde.

- De sidste par år har man måttet tilføre området ekstra 800 mio. kr. om året for at kunne følge med. Det her fører med kommunal garanti til såkaldte effektiviseringer, som bare betyder, at vores medlemmer skal løbe hurtigere, og at borgernes velfærd bliver mere tyndslidt. Sådan kan vi ikke være bekendt at behandle de svageste iblandt os, siger hun.

- Samtidig er kommunerne lagt i lænker af den stramme budgetlov, som de seneste år har tvunget dem til at bruge flere milliarder mindre end budgetteret. Budgetloven skal vi af med, regeringen må se at komme i gang, tilføjer Mona Strib.

Socailrådgivere: Ingen forbedring

Dansk Socialrådgiverforenings formand, Mads Bilstrup, mener ikke, at der inden for aftalens rammer er muligheder for at forbedre området.

- Hvis man skal forbedre servicestandarden og være med til at sikre retssikkerheden for udsatte borgere, betyder det, at socialrådgiverne skal sidde med færre sager, udføre mindre administrative og bureaukratiske opgaver, end de gør i dag.

- Det vil alt andet lige betyde, at området skal tilføres penge. Så jeg ser ikke noget forbedringspotentiale i den aftale, der er indgået mellem regeringen og KL, siger han.

FH: Underforbrug burde overføres

Fagbevægelsens Hovedorganisation kalder det ærgerligt, at aftalen ikke giver mulighed for at overføre et underforbrug på 2,9 mia. kr. fra sidste år, efter at en række opgaver blev aflyst eller udskudt på grund af corona.

- Det er fint, at kommunerne igen i år har fået penge til, at velfærden kan følge med det voksende antal børn og ældre, så velfærden ikke udhules. Det er desværre ikke blevet en del af aftalen at give kommunerne mulighed for at bruge det store underforbrug fra sidste år. Det kunne der ellers være god brug for med den store pukkel af uløste opgaver og behov efter en lang periode med nedlukninger, siger FH's formand, Lizette Risgaard.

Ritzau / ak / mk