dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
DK Debat

Nyt autismehus på vej til København

Flere og flere bliver diagnosticeret med autisme. Københavns Kommune investerer derfor i nyt autismehus. Se, hvor stor en andel der har autisme i din kommune.
7. OKT 2024 9.00

KØBENHAVN: Et stigende antal københavnere får stillet en autismediagnose, alt imens behovet for støtte og hjælp stiger. 

Alene fra 2021 til 2024 har der været en stigning på 59 pct. i antallet af børn fra 0 til 14 år, der får stillet en autismediagnose. Og det forventes, at udviklingen vil fortsætte i de kommende år. 

Derfor har partierne bag budgetaftalen 2025 besluttet, at København skal have et nyt autismehus, hvor en række forskellige indsatser på autismeområdet bliver samlet under ét tag. 

Formålet er at styrke sammenhængen mellem eksisterende og fremtidige indsatser, så kommunen i fremtiden kan tilbyde en mere helhedsorienteret vifte af tilbud og aktiviteter til københavnere, der har autisme tæt inde på livet.  

Kurser og familiebehandling

I det nye autismehus, der forventes at åbne i det første halvår af 2025, vil der blandt andet blive tilbudt forskellige kurser og familiebehandling - ligesom det vil være muligt at få både rådgivning, gruppeforløb og socialpædagogisk støtte for voksne med autisme.

Desuden vil der være fokus på forebyggende aktiviteter, der skal bidrage til at styrke brugernes sociale liv og trivsel. 

Og det glæder socialordfører Katrine Kildgaard (R), der som en af initiativtagerne bag forslaget er glad for, at der blev fundet midler til et autismehus i København: 

- Jeg er stolt af, at vi i dette budget sætter penge af til tidlige og forebyggende indsatser i Københavns Autismehus. Det er fuldstændig afgørende for, at personer med autisme får den rette hjælp i tide. Vi tror på, at denne helhedsorienterede tilgang kan gøre en afgørende forskel for mange familier.

Der investeres i alt 11,5 millioner kroner i perioden 2024 til 2027 til etablering af Københavns Autismehus. Derudover er der afsat 2,7 millioner kroner i 2025 og 3,4 millioner kroner årligt i 2026 til 2028 til at styrke indsatserne i huset.


National udvikling

Det er ikke kun i Københavns Kommune, at man oplever en stigning i antallet af personer med en autisme diagnose. I Autismeforeningens rapport "Autisme i tal 2024", kan man læse, at der siden introduktionen af ICD-10 i 1994 i Danmark er der sket en stor stigning i antallet af personer med en autisme-diagnose.

Alene fra 2021 til 2022 steg antallet af personer med autisme med 5.709, hvilket i gennemsnit svarer til, at over 15 personer om dagen udredes. I dag estimeres det, at mindst 64.000 personer i Danmark har autisme.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.