dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
DK Debat
Nu skal der styr på udgifter til børn, unge og uddannelse i Næstved
Nanna Lohman er netop tiltrådt direktør for Børn, Unge og Uddannelse i august 2024.
Foto: Pressefoto/Næstved Kommune.

Nu skal der styr på udgifter til børn, unge og uddannelse i Næstved

Efter en markant stigning i udgifterne på børne-, unge- og uddannelsesområdet skal styringspraksis ændres.
20. AUG 2024 14.49

NÆSTVED: Styringspraksis på børne-, unge- og uddannelsesområdet i Næstved Kommune er mangelfuld. Det er konklusionen i en ekstern analyse, oplyser kommunen. Analysen er blevet lavet, fordi udgifterne til børn og unge med behov for støtte er steget markant det seneste år.

Analysen viser, at den nuværende styring ikke giver nok gennemsigtighed og forklaring i forhold til, hvorfor udgifterne stiger. Derudover er der udfordringer med at lave retvisende budgetter med tydelige forudsætninger.

- Konklusionerne i analysen er alvorlig læsning. Man vil aldrig kunne lægge et budget, der passer til punkt og prikke på børne- og uddannelsesudvalgets område på grund af områdets karakter med blandt andet mulige anbringelser, men den løbende styringspraksis skal kunne opfange udviklinger på området rettidigt, så det er ikke tilfredsstillende. Det er klart, at den nuværende styringspraksis ikke har været tilstrækkelig til at håndtere forandringerne inden for området de senere år, siger Nanna Lohman, nytiltrådt direktør for Børn, Unge og Uddannelse.

Administrationen vil nu iværksætte flere tiltag på baggrund af anbefalinger i analysen, som er lavet af Komponent. Tiltagene er bl.a., at etablere et nyt økonomi- og styringsoverblik, indkøb af de rette økonomi- og fagsystemer til at understøtte det nye økonomi- og styringsset-up og systematisk arbejde med ressource- og kompetenceudvikling.

Tidligere direktør for området, Jan Milandt, blev fyret fra stillingen i maj måned, fordi budgettet på området stod til at skride med 57 mio. kr.  

SRS

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.