RANDERS / KOLDING: Randers Kommune sparede sidste år over en mio. kr. ved at genbruge depotmøbler i stedet for at købe nye. Derudover har projekt Møbelcirkel, der startede allerede i 2020, omsat for en kvart mio. kr. og skabt lønnet job eller uddannelsespladser til fem personer.
- Udover at cirkulere møbler og inventar, vil projektet i år også produktudvikle, og kommunen har skabt et kompetanceudviklingscenter med plads til 12 personer på kanten af arbejdsmarkedet, fortæller afdelingsleder i Jobcenter Randers Erhverv Tine Arensbak Nielsen til DK Nyt.
Også Kolding Kommune sparer nu penge ved at genbruge møbler og inventar fra depotet. På trekvart år har kommunens instiutioner og afdelinger hentet flere end 300 brugte møde- og skriveborde, stole og reoler i kommunens depotrum svarende til en nyværdi på 300.000 kr.
- Gode genbrugsmøbler får nyt liv, hvilket harmonerer rigtig fint med kommunens bæredygtighedsstrategi og samtidig sparer de interesserede institutioner og afdelinger udgifterne til nyindkøb, siger kommunaldirektøren i Kolding, Thomas Boe.
Det er rådhusforvalter Frank Ravn-Nielsen, der står bag initiativet og en registrering med beskrivelse af møblerne i indkøbsdatabaen. Nogle af møblerne skal repareres, og det kan kan betyde udvidelse af projektet siger rådhusforvalteren:
- Mit håb er, at vi i 2022 får lavet et socialøkonomisk projekt, hvor vi får involveret nogle af vores udsatte borgere i arbejdet med at sætte disse møbler i stand, siger rådhusforvalteren i Kolding.
I forbindelse med Randers Kommunes projekt Møbelcirklen, skal kompetanceudviklingscentret lære de 12 deltagere færdigheder inden for ressourceoptimering og grøn omstilling, lyder det fra afdelingsleder Tine Arensbak Nielsen.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.