AALBORG: I 2015 besluttede byrådet i Aalborg årligt at tilføre Jobcentret 10 mio. kr. ekstra til bekæmpelse af langtidsledighed og ledighed blandt nyuddannede. Det har virket. Udover at flere ledige er kommet i job, står kommunen til at få en milliongevinst, oplyser kommunen.
Ikke bare henter man hele investeringen på de 10 mio. kr. hjem igen. Kommunen opnår også en ekstra nettogevinst på 10 millioner.
I forhold til indsatsen for langtidsledige viser de nyeste tal, at antallet på to år er faldet med 21 pct. Faldet gælder både medlemmer af en a-kasse og kontanthjælpsmodtagere. Noget af det, som har virket er intensive forløb for de ledige, der er særligt i risiko for at havne i langtidsledighed.
Indsatsen i forhold til nyuddannede betyder samtidig, at man i Aalborg ikke ser den samme voldsomt stigende ledighed blandt akademikere som i de andre universitetsbyer. Selv om deres ledighed i Aalborg er steget med 11 pct. de sidste to år, så er det markant under København, der har en stigning på 20 pct., Odense på 26 pct. og Aarhus på 25 pct.
En af forklaringerne er, at Jobcenter Aalborg har medarbejdere placeret på Aalborg Universitet (AAU) og University College Nordjylland (UCN). Her rådgiver Jobcentrets medarbejdere de studerende om arbejdsmarked og jobsøgning allerede inden, at de er færdiguddannet.
Nyheder er værd at betale for
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.