Midtjylland overvejer etablering af højsikret institution
MIDTJYLLAND: Der er på landsplan behov for flere pladser til voksne udviklingshæmmede, som har fået en dom. I øjeblikket findes kun Kofoedsminde på Sjælland. Derfor har Region Midtjylland fået en forespørgsel fra de fem rammesekretariater for socialområdet, der repræsenterer landets 98 kommuner, om at undersøge muligheden for at oprette og drive en sikret institution, oplyser regionen.
- Vi har erfaring med det højt specialiserede område, og vi leverer høj kvalitet i behandlingen og har i forvejen kendskab til denne borgergruppe. Og så har vi det rette personale med de rette faglige specialistkompetencer til at håndtere disse borgere. Derfor er det en opgave, vi er åbne over for i udvalget, siger formand for psykiatri- og socialudvalget Else Søjmark (S).
Da mange faktorer endnu er ukendte, tilkendegiver Region Midtjylland kun interesse for at indgå i dialog, samarbejde og afdækning omkring muligheder for etablering og drift af en sikret institution, hvor de anbragte borgere er bag høje hegn med flere sikringssystemer. Den 21. august skal regionsrådet tage stilling til, om regionen vil byde ind på opgaven.
srs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.