Uro og hærværk:
Mere end hver tredje kommune har indskrænket bibliotekers åbningstider

Alkohol, cigaretrøg og høj musik forbindes sjældent med folkebibliotekernes stille rum, hvor der er tid til fredelig fordybelse i alverdens litteratur. 

Dog er dette virkeligheden på en række af landets biblioteker i de ydre åbningstider, når personalet er gået hjem for dagen, mens borgerne stadig kan scanne sig ind med et sundhedskort for at låne en bog eller to.

Uhensigtsmæssig brug af bibliotekernes lokaler har i 36 kommuner ført til, at den ubemandede åbningstid er blevet indskrænket på et eller flere biblioteker gennem de seneste år.

Det viser en rundspørge lavet af DK Nyt.

88 af landets 98 kommuner har svaret på DK Nyts henvendelse, hvilket betyder, at 41 pct. af kommunerne har haft udfordringer, som har gjort det nødvendigt at indskrænke borgernes adgang til bibliotekerne i kortere eller længere perioder.

- Der er sket et skifte i omverden. Vi har haft de ubetjente biblioteker i ganske mange år, hvor det er gået fint. Men inden for de senere år er der sket en stigning i uhensigtsmæssigt brug af biblioteksrummene, fortæller May-Britt Diechmann, som er forperson for Bibliotekschefforeningen og biblioteksleder på Stevns Bibliotekerne, til DK Nyt.

Hun mener, at det er problematisk, at flere biblioteker bliver nødt til at ændre i åbningstiderne.

- Det er jo vores tilgængelighed for borgerne, der bliver sat på spil, siger hun.

Ungdomsklub

Blandt bibliotekerne, som har følt sig nødsaget til at lukke for den ubemandede selvbetjening i perioder, har størstedelen af udfordringerne været med unge mennesker, der bruger bibliotekernes rum som en form for ungdomsklub, hvor de kan feste.

Det afspejles også i, at mange biblioteker har indskrænket de ubemandede åbningstider fredag og lørdag aften samt i skolernes ferie. Samtidig er det ofte vinterhalvåret.

De unge drikker og ryger inde på biblioteket. De hører høj musik og flytter rundt på møblerne. De tømmer skraldespande ud på gulvet og tegner på væggene. I nogle tilfælde er computere og andet biblioteksudstyr blevet ødelagt.

Det er dog få af bibliotekerne, hvor urolighederne har kostet meget mere end lidt ekstra rengøring og oprydning. Kun to kommuner har meddelt at have brugt mellem 20.000 kr. og 25.000 kr. pga. hærværk, mens en tredje kommune har brugt 5.000 kr. på at fjerne graffiti fra væggene.

 

May-Britt Diechmann genkender udfordringen med de unge og påpeger også, at det ofte er unge, som er i en mere udsat position, hvilket kun gør det mere kompliceret. 

- På et folkebibliotek har man nødvendigvis ikke kompetencerne til at håndtere udsatte borgere på den rigtige måde, og det er en klar udfordring. Hvis vi i kommunerne kan fange nogle af de her unge, inden de for alvor kommer på glatis, kan det gøre en forskel, siger hun.

På Stevns Bibliotekerne har May-Britt Diechmann selv gode erfaringer med at have et godt samarbejde med SSP, ungdomsskolerne og politiet, hvilket går igen i en stor del af landets kommuner.

Men hendes drømmescenarie for alle landets kommuner og biblioteker er, at samarbejdet mellem de forskellige forvaltninger i en kommune bliver mere sømløst.

- Som folkebibliotek er vi i én forvaltning, mens børn- og unge er i en anden forvaltning, og arbejdet med udsatte borgere er i en tredje forvaltning. Et tættere samarbejde på tværs af forvaltningerne vil måske kunne løse nogle af udfordringerne, siger hun.

Første oplevelse i 15 år

Problemerne på folkebibliotekerne handler ikke kun om unge, som mangler et sted at mødes.

Ifølge May-Britt Diechmann er det generelt borgere, der er i en udsat livssituation, som bruger bibliotekets rum uhensigtsmæssigt. Det kan være personer med psykisk sygdom eller personer i hjemløshed, som ikke har andre steder at gå hen.

Men det er ikke kun, når personalet ikke er til stede, at der opstår problemer.

En ny undersøgelse lavet af DM (Danske Magistre) viser, at hver anden bibliotekar dagligt eller ugentligt oplever uro i form af råben og højrøstet adfærd. 

Og ni ud af ti kommuner har folkebiblioteker, der oplever uro, hærværk, trusler og konflikter.

May-Brit Diechmanns vurdering er, at adfærden mod personalet også er blevet mere omfattende end tidligere.

- Jeg har for første gang selv svaret ja til, at jeg har oplevet krænkende og voldsom adfærd i en APV, og jeg har været i branchen i 15 år, fortæller hun, inden hun tilføjer:

- Det er da tankevækkende.