Kritisk underretning om opholdssted blev syltet i to måneder
ODENSE / NORDFYN: En psykoterapeut kontaktede i november sidste år Odense Kommune for at gøre opmærksom på bekymrende forhold på opholdsstedet Den Lille Gård i Bogense, og i januar sendte han en skriftlig underretning. Men først godt to måneder senere, i april, videregav kommunen hans bekymringer til socialtilsynet, skriver TV2 Fyn og Fyens Stiftstidende.
- Det kommer fuldstændigt bag på mig, at det ikke er kommet videre i systemet, siger Tobias Rasmussen, som er uddannet socialrådgiver og psykoterapeut, og som oplevede en total mangel på faglighed på stedet, der efter hans mening fungerede som en pengemaskine. Også lektor i socialret Eva Naur Jensen kritiserer, at underretningen ikke omgående gik videre.
Odense Kommune beklager forløbet og vil nu afdække, om noget skal gøres anderledes fremover, svarer Camilla Staal Axelsen i et skriftligt svar til de to medier. Den Lille Gård er nu lukket efter krav fra socialtilsynet, efter at en beboer mistede livet. Tidligere socialminister Pernille Rossenkrantz-Theil (S) oplyste forleden, at hun har bedt om en redegørelse.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.