Kritik er haglet ned over regering: Nu kommer planer for lønløft

Diskussionen har varet flere år, og problemerne har fremstået uløselige. Men mandag middag vil regeringen forsøge at løse den gordiske knude og fremlægge sit bud på, hvordan samfundet får eksempelvis flere sygeplejersker og fængselsbetjente. Flertalsregeringens budskab er, at den vil passe godt på dem, der passer på borgerne, men den er blevet mødt med kritik fra flere sider.

Mange faggrupper føler sig forbigået, og regeringen er blevet kritiseret for at bryde med den danske model, hvor arbejdsmarkedets parter aftaler løn udenom politikerne. Den skal regeringen imødegå på et pressemøde mandag.

- Vi vil gerne passe på de medarbejdere, der passer godt på os, og vi har allerede store udfordringer i flere dele af den offentlige sektor, og den udfordring vil kun vokse i årene frem over, siger finansminister Nicolai Wammen (S) til Avisen Danmark.

Regeringen vil særligt gerne have flere sygeplejersker, og at de arbejder mere. Men dilemmaet er, at sygeplejersker ikke har for lav løn ifølge lønstrukturkomitéen. Den aflagde rapport lige før sommerferien. Blandt andet derfor føler visse faggrupper sig forbigået, når regeringen alligevel vil løfte sygeplejerskers løn.

Overenskomst i 2024 forplumrer billedet

Og mange sygeplejersker havde håbet på et højere løft. Særligt hvis de skal arbejde mere og på skæve vagter, som regeringen vil indføre som modkrav.

- Vores medlemmer kigger efter en løn, der matcher de store udfordringer, de står med hver eneste dag, og som ikke stemmer overens lige i øjeblikket. Derfor så kigger de efter noget mere, siger formand Grete Christensen.

Ifølge Politiforbundet, som føler sig forbigået, risikerer regeringen at gøre flere vrede end glade.

- Jeg tror, man har skabt meget mere røre, end man har gjort nogle glade ved at dele de her penge ud. Man skulle have overladt det til arbejdsmarkedets parter.

- Der kommer en overenskomst i 2024, og det her forplumrer hele billedet. Rigtig mange steder i det offentlige vender tommelfingeren ned af, fordi de føler sig forbigået i denne her proces, siger forbundsformand Heino Kegel.

Begge formænd peger på, at forhandlingerne om de offentliges overenskomst i 2024 også spiller ind i det endelige resultat.

- Tallet kommer til at stå og flagre lidt i vinden, for treparten kan ikke ses isoleret set. Det er forfejlet alene at forholde sig til tallet fra treparten, det skal ses i sammenhæng med overenskomsten, siger Grete Christensen.

Socialrådgiverne havde også håbet på mere og vil forsøge at gøre sig gældende under forhandlingerne.

- Socialrådgiverne skal have en løn, som i højere grad afspejler det meget store ansvar, vi står med, og de store dilemmaer vi arbejder i.

- Vi har et kæmpe ønske og forventning om, at både vores lønvilkår og vores arbejdsvilkår kommer til at være en del af de her forhandlinger, siger forkvinde Signe Færch.

/ritzau/