Momentum-analyse:
Komplekse diagnoser får udgifterne til botilbud til at stige

En analyse af 21 kommuners udgifter til voksne borgere i botilbud foretaget af KLs nyhedsbrev Momentum viser en stigning på 14 pct. på tre år.

Analysen tager udgangspunkt i væksten i kommunernes udgifter til det specialiserede socialområde, der de seneste år er steget med 800 mio. kr. om året uden økonomisk løft til kommunerne. Fra coronaåret 2020 til 2021 var stigningen på 1,6 mia. kr.  

De 21 kommuner, der er med i analysen, angiver som årsag til stigningen på botilbudsområdet, at flere borgere bliver ramt af meget komplekse psykiske problemer og handicap og derfor har brug for omfattende hjælp. Og det er de dyreste 20 pct. af botilbuddene, der står for halvdelen af stigningen i kommunernes udgifter, ligesom der er kommet flere borgere på de dyre tilbud.

Komplekse diagnoser

Med data fra de 21 medvirkende kommuner har Momentum set på udviklingen fra 2015-2020 i fem forskellige diagnosegrupper hos botilbudsmodtagere. Her er både autisme og spiseforstyrrelser steget med 44 pct. på de fem år, efterfulgt af en stigning på 33 pct. for ADHD-diganoserne, mens der er kommet 25 pct. flere med diagnosen angst og 13 pct. flere, der diagnostiseres med mental retardering.

En de deltagende kommuner er Ringkøbing-Skjern, hvor leder af myndighed, specialteam og vendepunktet i Handicap og Psykiatri Line Loldrup genkender diagnoserne.

- Vi har fem kategorier af borgere, der trækker mange ressourcer. Det er unge med svære spiseforstyrrelser, borgere med autisme og med et udviklingshandicap, borgere med autisme og udadreagerende adfærd, udviklingshæmmede med en dom og borgere med en psykiatrisk lidelse, der samtidig har et misbrug, siger hun til Momentum. Flere af borgerne har så komplekse problemer, at de kræver en-til-en-støtte døgnet rundt.

Pengene følger ikke med

Kl forhandler i øjeblikket med regeringen om kommunernes økonomi for 2023, og med resultatet af den nye analyse håber KLs formand Martin Damm (V) på, at presset på området anerkendes.

- Vi vil gerne skabe en bedre hverdag for vores udsatte borgere og give dem den behandling og omsorg, de har brug for. En ambition, som politikerne i Folketinget deler med os. Men hvis vi skal kunne løfte den opgave fremover, er det nødvendigt, at vi får tilført ekstra midler, siger Martin Damm.

Han peger på, at kommunerne fra 2019 til 2022 har øget budgetterne til det specialiserede socialområde med 4,2 milliarder kroner, uden at der tilnærmelsesvis er fulgt penge med.

Økonomiaftalerne har i samme periode givet kommunerne 5,8 milliarder kroner, men størstedelen er givet til at håndtere det stigende antal ældre og børn – det såkaldte demografiske træk, og kun omkring 1,5 milliarder kroner af beløbet har været til serviceløft. Kommunerne har derfor måttet finde pengene til psykisk syge og handicappede i andre dele af de kommunale budgetter.