dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
DK Debat

Kommunal opgave at sikre ordnede forhold i løntilskudsjob

Principafgørelse fra Ankestyrelsen gør det klart, at det ikke er nok, at arbejdsgiveren og den ledige er enige om lønnen, den skal også være overenskomstmæssig eller tilsvarende
19. JUL 2017 10.25

Der skal være ordnede forhold hos en arbejdsgiver, hvis en kommune skal betale til et løntilskudsjob. Det vil sige overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår eller tilsvarende. Det har Ankestyrelsen fastslået i en principafgørelse.

Styrelsen har behandlet spørgsmålet på baggrund af en konkret sag, men afgjort den principielt for én gang for alle at afklare, om en kommune har ret til at afvise en løntilskudsaftale, hvis løn eller andre forhold ikke er i orden.

Og sådan er det: En kommune skal 'sikre, at de løn- og arbejdsvilkår, som er aftalt mellem arbejdsgiveren og den ledige, enten er overenskomstmæssige eller svarer til de løn- og arbejdsvilkår, som er sædvanligt gældende for tilsvarende arbejde, når en arbejdsgiver søger om løntilskud', hedder det i principafgørelsen, som også nævner, at 'det gælder, uanset om arbejdsgiver og arbejdstager er enige om lønnen'.

Den principelle afgørelse udspringer af en konkret sag, hvor en kommune netop havde afvist at godkende et løntilskudsjob, hvor en nyuddannet bachelor i erhvervsøkonomi skulle være ejendomsmægler-trainee for 10.000 kr. om måneden plus 1500 kr. pr. salg.

Ifølge sagsfremstillingen havde den ledige selv ønsket denne sammensætning af sin løn, men det er ikke nok - vilkårene skal også være 'sædvanlige for trainees i ejendomsmæglerbranchen', og det har virksomheden ikke dokumenteret at de er, selv om den ene af indehaverne selv får en løn på 12.000 kr. om måneden plus 1000 kr. pr. salg, og selv om det ifølge ejendomsmæglervirksomheden 'er almindeligt, at man som trainee kan vælge, om man helst vil have en høj månedsløn og lav provision eller omvendt'.

Der findes ikke nogen overenskomst på området, og derfor er der kun 'de løn- og arbejdsvilkår som er sædvanligt gældende for tilsvarende arbejde' at læne sig op ad, og dem er det arbejdsgiverens opgave at dokumentere hvordan er. I den konkrete sag stadfæster Ankestyrelsen kommunens afslag på løntilskudsjobbet.

 

Se afgørelsen.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.