dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
DK Debat

Køge har genskabt økonomisk balance efter underskud

Omprioritering inden for de enkelte udvalg og et tilskud, der egentlig var afsat til en stigning i ledigheden, har løst økonomiknuden.

KØGE: Selv om to af kommunens politiske udvalg før sommerferien klagede deres nød over underskud på hhv. 18,7 og 17,1 mio. kr., er det lykkedes Køge Byråd at genskabe balance i økonomien, oplyser kommunen.

I starten af juni måtte Ældre- og Sundhedsudvalget opgive at realisere en besparelse på 18,7 mio. kr. inden årets udgang. Det skete efter en fejl i velfærdsforvaltningens forudsigelse af spare- og effektiviseringsgevinster, lød det dengang.

Senere samme måned var det socialområdet, der meldte om et truende underskud på 17,1 mio. kr. Det skyldtes ifølge kommune den samfundsmæssige trivselskrise, hvor flere børn, unge og voksne har det svært og dermed får brug for hjælp fra det specialiserede socialområde. Det betød et højere forbrug på socialområdet i 2024, end der var budgetteret med.

Nu viser en ekstraordinær økonomisk redegørelse, at økonomien igen er i balance, og at de respektive fagpolitiske udvalg bag merforbruget er lykkedes med at omprioritere inden for egne udvalg.

Tilfreds borgmester

De sidste udfordringer løses af byrådet ved hjælp af penge, som egentlig var afsat til en stigning i ledigheden, der har udviklet sig bedre end forventet.

- Foråret var fyldt med bekymring over det merforbrug, vi oplevede, særligt på ældre- og socialområdet. Det betød, at mulige besparelser truede vores budget. Jeg er meget glad for at se, at byrådet og de politiske udvalg har leveret, så det ikke bliver tilfældet. Det er et flot stykke politisk arbejde, siger borgmester Marie Stærke (S).

Køge Kommune får tre gange om året udarbejdet økonomiske redegørelser, der giver byrådet mulighed for løbende at justere økonomien ved behov.

- Som kommune har vi ansvaret for tilbud og hjælp, der har direkte betydning for borgerne. Den bedste og mest kontinuerlige service og hjælp giver vi, når vi har styr på økonomien og undgår overraskelser., understreger borgmesteren.

Hun erklærer sig meget tilfreds med, at det er lykkedes at bremse op og omprioritere, så de kommende budgetforhandlinger ikke tager udgangspunkt i krav til besparelser.

dotn

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.