dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
DK Debat
Jobrådgivere er ikke obligatoriske – men værdsatte

Jobrådgivere er ikke obligatoriske – men værdsatte

Kommunerne behøver ikke længere inddrage de private aktører på jobcentrene, så brancheforeningen glæder sig over god tilfredshedsundersøgelse
31. OKT 2012 10.17

Der er ikke tvivl om, at samarbejdet mellem jobcentre og de private jobrådgivere er vellykket, når man spørger landets jobcenterchefer. Hele 96 pct. svarer, at de er tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet, viser en ny tilfredshedsundersøgelse blandt landets jobcentre, som Epinion A/S har lavet for Jobrådgivernes Brancheforening.

- Jobcentrene er en vigtig samarbejdspartner for vores medlemmer, og vi er glade for at få bekræftet, at de er glade for samarbejdet og ser de private jobrådgivere som en værdifuld partner, udtaler Jørgen Borre Larsen, direktør for brancheforeningen.

I undersøgelsen svarer 93 pct. af de adspurgte, at de betragter de private jobrådgivere som en værdifuld samarbejdspartner til at få de ledige i arbejde. Derudover mener jobcentrene, at jobrådgiverne har specialkompetencer og er gode til at hjælpe særlige grupper af ledige.

- Det er positivt for vores medlemmer, at der er brug for dem – også selvom det ikke længere er obligatorisk for kommunerne at inddrage private aktører. Vores medlemmer har nogle faglige kompetencer, der kan komplementere jobcentrenes, hvilket er et godt udgangspunkt for at lave en effektiv beskæftigelsesindsats, udtaler Jørgen Borre Larsen.

Undersøgelsen ’Jobcentrenes tilfredshed med private aktører’ er foretaget af analysefirmaet Epinion A/S på vegne af Jobrådgivernes Brancheforening, og er gennemført i september 2012. Den er baseret på interviews med 67 ud af i alt 91 jobcenterchefer.

ka

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.