Jobcenter har succes med at hjælpe ledige i flok
KØBENHAVN: En særlig task force og målrettet rådgivning af ledige i større grupper. Det er opskriften på, hvordan man effektivt får ledige i job, viser en evaluering fra et jobcenter i det indre København. Her har man har høstet gode erfaringer med grupperådgivning af ledige, der har samme faglige baggrund.
- Vi havde på et tidspunkt 36 ledige socialrådgivere. Så lavede vi en særlig indsats med dem og rådgav dem i et mindre team. Efter den indsats kom 25 af dem i ordinær beskæftigelse, siger afdelingschef i Ungecentret Karin Olsen til Avisen.dk
Succesraten på 70 pct. er, ifølge Ungecentrets evaluering, 'meget tilfredsstillende.'
Den særlige task force består af en flok konsulenter, der er mere udfarende. De besøger private og offentlige arbejdspladser med de lediges CV for at kunne lave det rette match. Desuden inviterer Ungecentret virksomheder og tidligere ledige ind for at holde oplæg og inspirere de ledige, som også selv tager ud på virksomhedsbesøg. De gode erfaringer har allerede nu spredt sig til andre jobcentre i København.
- Vi er gode til at lære af hinanden. Så vi kan sagtens kopiere de gode erfaringer fra et jobcenter, siger Michael Kornager, jobcenterchef for de københavnske jobcentre til Avisen.dk.
Andre faggrupper, der har modtaget den gruppebaserede rådgivning, er ledige kunstnere, bygge- og anlægsarbejdere og akademikere.
Jobcentrene i Odense og Aalborg vil også i højere grad bruge gruppebaseret rådgivning fremover, fortæller de til Avisen.dk.
Læs hele historien på Avisen.dk.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.