Hver tiende rocker hæver pensioner

At være kriminel og samtidig indkassere sociale ydelser fra staten ved at være på førtidspension lyder paradoksalt.

Ikke desto mindre er det tilfældet for mere end hvert tiende rocker- og bandemedlem i Danmark.

146 personer, der står registreret som rocker- eller bandemedlemmer hos dansk politi, modtog sidste år senior- eller førtidspension, viser tal fra National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK).

I alt er 1305 personer aktuelt registreret som rocker- eller bandemedlemmer, så tallet svarer til 11 procent, der i 2023 modtog enten senior- eller førtidspension.

Skriger til himlen

Tallene er også landet på skrivebordet foran beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).

Hun kalder antallet for "voldsomt".

- Det skriger til himlen, at vi har så mange mennesker, der på den ene side kan få en førtidspension og på den anden side kan begå alvorlig kriminalitet, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

De sociale ydelser, der tikker ind på rockernes bankkonto, giver anledning til et grundigt eftersyn, lyder meldingen.

- Hvis man er på førtidspension og går ud og begår fornyet kriminalitet i den her skala, så mener jeg, at vi i fremtiden bør kunne se på, om man stadig skal have sin førtidspension, siger beskæftigelsesministeren.

Reglerne er svære at ændre 

Det er endnu uklart, hvordan reglerne konkret skal skærpes.

Ifølge Ane Halsboe-Jørgensen handler det om at finde ud af, hvilke ”håndtag” der juridisk kan skrues på.

Som udgangspunkt er det svært at tage en løbende social ydelse, i dette tilfælde førtidspension, fra folk, når de først er blevet godkendt.

Derfor er det et meget indviklet juridisk felt, der er tale om, forklarer Kirsten Ketscher, der er professor i socialret på Københavns Universitet.

Hun fremhæver særligt, at det er svært præcist at definere, hvem der i så fald skal have frataget den sociale ydelse.

- Det kan være svært at se, hvordan man beviser, om den enkelte person er bandemedlem, og hvordan man definerer, hvad et bandemedlem overhovedet er, siger Kirsten Ketscher.

Beskæftigelsesministerens ønske om at skærpe reglerne er ikke løsningen, lyder det fra Dansk Socialrådgiverforening.

- Jeg synes, det er problematisk, hvis man ikke kan få hjælp til de sociale problemer, der eventuelt ligger bag. Jeg synes, man skal straffes for det, man har gjort. Men forsørgelse er noget andet, siger Ditte Brøndum, der er næstforkvinde i foreningen.

Bekymret for mere kriminalitet

Ditte Brøndum er bekymret for, at en fratagelse af sociale ydelser kan munde ud i endnu mere kriminalitet.

- Det kan have en slagside. Personer kan blive mere motiverede til at begå kriminalitet, hvis de ikke har en indtægt.

Mere end halvdelen af de 1305 registrerede rocker- eller bandemedlemmer modtog sociale ydelser i 2023.

691 af disse modtog i løbet af sidste år sociale ydelser i minimum én måned, viser tal fra NSK.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen forventer at kunne offentliggøre konkrete ændringsforslag senere på året.

- For nu kigger jeg sammen med justitsministeren på, hvad der kan lade sig gøre juridisk, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

- Det er nogle alvorlige indgreb. Derfor skal vi være meget grundige og sørge for, at vi rammer dem, der skal rammes, og ikke alle andre.

Reglerne er i dag, at dømte bandemedlemmer ikke får sociale ydelser som førtidspension, mens de sidder fængslet.

På grund af en karantæneordning modtager personen efter fængslet den laveste ydelse i tre år.

Det kunne for eksempel være at gå fra førtidspension til den noget lavere integrationsydelse.

/ritzau/