Handicapforening frygter den kommende økonomiaftale

Efter en slem skuffelse ved sidste års forhandlinger har Danske Handicaporganisationer næsten på forhånd tabt håbet om, at regeringen vil gøre noget for området.

Det fortæller formand Thorkild Olesen. Hans udtalelse kommer forud for, at regeringen og kommunerne tirsdag skal forhandle om kommunernes økonomi næste år.

- Jeg har overhovedet ingen positive forventninger til den økonomiaftale, der kommer i år. Jeg forventer sådan set, at handicapområdet som sædvanlig skal være prygelknabe, siger han.

Budgetterer under forbrug

På det specialiserede socialområde har regeringen og kommunerne - ifølge en gennemgang, som netmediet Altinget har lavet - i flere år budgetteret med at bruge færre penge, end man brugte året før. Til trods for, at udgifterne er steget støt.

- Status for 2022 er, at man budgetterede med en halv milliard kroner mindre, end man brugte i 2021. Så i år startede i minus for det specialiserede socialområde, siger Thorkild Olesen om sidste års økonomiaftale.

- Det giver sig udtryk i, at vi allerede nu har set de første besparelser rundt omkring i kommunerne, fordi de ikke kan overholde et urealistisk budget, siger Thorkild Olesen.

- Det betyder, at borgere med handicap og familier med handicap går rundt i uvished, fordi man hele tiden får at vide, at nu skal der spares igen.

Udgifter må dækkes af andre

Sidste år havde aktører på handicapområdet opbygget forhåbninger til en bedring i økonomien på området. Men efter at have set resultatet blev det betegnet af Thorkild Olesen som "en decideret fuckfinger fra regeringen."

Ifølge KL er udgifterne på det specialiserede socialområde steget med 4,2 milliarder kroner fra 2019 til 2022.

Når man trækker de penge, som kommunerne har fået til flere børn og flere ældre, er det ifølge KL blevet 1,5 milliarder kroner mere til kommunerne i den samme periode.

- Kommunerne har derfor måtte finde pengene til socialområdet i andre dele af de kommunale budgetter, oplyser KL i en mail.

Ankestyrelsen omgør afgørelser

Forholdene på handicapområdet har ellers længe fået kritik.

I perioden fra 2013 til 2021 har Ankestyrelsen omgjort mere end hver tredje af kommunernes afgørelser i de sager, hvor borgere har klaget over beslutningen.

Samtidig har området fået kritik fra Statsrevisorerne, der skal holde øje med, hvordan det offentliges midler bruges.

- Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at kommunernes forvaltning af tilbud og ydelser på handicapområdet i mange tilfælde ikke overholder serviceloven, skrev de i marts.

Sparekrav kan give bagslag

Ifølge socialrådgivernes fagforening, Dansk Socialrådgiverforening, kan presset for at holde udgifterne nede faktisk skabe nye udgifter hen ad vejen.

- Det kan for eksempel være, at man ender med at skulle anbringe et barn med handicap, fordi familien ikke fik den rette støtte i første omgang, siger formand Mads Bilstrup i en skriftlig kommentar.

- Det, der er den ”billige” løsning nu og her, kan ende med at blive dyrere i den lange ende, fordi man ikke får taget ordentligt hånd om borgeren fra starten. Og så bliver problemerne værre, med flere udgifter til følge.

Dårlige udsigter

Ikke desto mindre vurderer professor Kurt Houlberg fra Det Nationale Forsknings og Analysecenter for Velfærd, Vive, at forudsætningerne for flere penge til handicapområdet er de dårligste i flere år.

- Der er generelt pres på den offentlige sektors finanser. Vi står i en historisk situation med høj inflation, meget lav ledighed og mangel på arbejdskraft, siger han.

- Det betyder, at man skal være meget varsom med at pumpe mange flere offentlige midler ud i samfundet, fordi man så risikerer, at både inflationen og manglen på arbejdskraft stiger yderligere.

Ritzau