Godt kollegaskab er afgørende for at motivere de unge til et job i ældreplejen
I 2035 kan der komme til at mangle omkring 15.000 Social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter. Det viser tal fra Vive.
Derfor er det nødvendigt at få flere unge til at tage et job i ældreplejen.
Arbejdsfællesskab og godt kollegaskab er helt afgørende for at motivere de unge til et job i ældreplejen. Det viser en undersøgelse fra Kommunernes Udviklingscenter Komponent.
Mia Nyborg Jørgensen, der er specialkonsulent i Komponent, fortæller, at mens ældre medarbejdere taler om et "kald", søger de unge mening i deres arbejde, hvor samarbejde og trivsel blandt kollegerne er lige så vigtigt.
Ledere skal derfor være mere synlige, men forholdet mellem medarbejdere er vigtigere for de unge end forholdet til lederen.
- Man kan godt lave sjov med hinanden, men samtidig også være seriøs, lyder det fra en af de unge medarbejdere i undersøgelsen.
For de unge er kerneopgaven, at gøre en forskel for borgerne, altså ikke den eneste motivationsfaktor. Fællesskabet er et formål i sig selv.
lgn
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.