dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
DK Debat

Flytning kan give ny start

I Aarhus hjælper man problem-familier til en ny start ved at hjælpe dem med at flytte
28. OKT 2014 8.01

AARHUS: En ny bydel, hvor ingen kender dig, kan blive en ny og bedre start for socialt udsatte familier, mener man i Aarhus. Der har kommune iværksat projekt 'ny start' der hjælper socialt udsatte familier fra enten boligområderne Bispehaven og Gellerup med at flytte til en anden bydel.

Den første familie er allerede flyttet med hjælp fra projektkoordinator Christina Lethinen, som står til rådighed for familierne næsten 24/7 med både formel og lavpraktisk hjælp.

- Jeg har mulighed for at holde familierne i hånden hele vejen igennem processen med at flytte, så jeg hjælper med alt fra at få deres nuværende lejlighed synet og søge om tilskud til indskud til at indkøbe flyttekasser. Og for de her familier er det den hjælp, der skal til, for at de kan komme videre, fortæller Christina Lethinen til dknyt.

Ikke for alle
Tilbuddet om en ny start er målrettet de familier, som har børn, der enten er kendt for kriminalitet eller på vej til begynde en kriminel løbebane. Derudover skal den ene forælder som minimum tale så godt dansk, at vedkommende kan kommunikere med projektkoordinatoren uden brug af tolk. Og så må familien ikke have en gammel boliggæld, hvis de skal have hjælp af projektet.

Projekt 'Ny Start' løber i to år frem til 31/12-2015, og det er et mål, at mindst 10 familier får hjælp til at flytte. Der er dog allerede stor interessere for projektet med syv familier på venteliste og p.t. er der en tre-fire familier, som Christina Lethinen har sat i gang, hvor hun forventer, at de to familier flytter inden nytår.

- Det her er et tilbud, de kan sige ja eller nej til. Vi tvinger ikke nogle familier til at flytte eller udpeger dem. Der er større interesse omkring det, fordi det er uoverskueligt for de her familier at flytte. Mange familier kender kun Gellerup, de kan slet ikke tænke sig til, at man kan bo andre steder. Og det rent praktiske med at finde en bolig, melde flytning osv, som ofte foregår elektronisk, det kan de faktisk ikke finde ud af, siger projektkoordinatoren om den store interesse for 'Ny Start'.

Hjælpen flytter med
Selvom den første familie nu er flyttet, så er Christina Lethinen fortsat i tæt kontakt med dem. Hun udskriver først familierne, når de er godt etableret i deres nye lokalområde, og selvom hendes kontakt ophører, vil den øvrige hjælp, som familierne modtager, fortsat bestå.

Og det er en del af forklaringen på, hvorfor den første familie er blevet så godt modtaget i deres nye bydel, mener Christina Lethinen. Netop det at hjælpen flytter med familien, men den uheldige omgangskreds og det kedelige rygte kan de lægge bag sig. Derfor har familierne heller ikke frit valg, når det gælder en flytning, de kan fx ikke få hjælp til at flytte til et andet socialt belastet boligområde.

Christina Lethinen er dog meget lydhør overfor familiens ønsker, omkring valg af bydel og bolig. Og hun har så mulighed for at søge op til 50.000 kr. pr. familie til at dække udgifter som dobbelt husleje, nye hårde hvidevarer og lignende, så det ikke bliver økonomien, som stopper processen.

 

'Ny Start' er financieret af midler fra ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, og det er organisatorisk forankret i socialforvaltningen, under 'Ungekontakten'.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.