Flytning af vinterherberg i Aarhus kræver ikke nabohøring
AARHUS: Det kræver ingen høring at flytte et vinterherberg for hjemløse til en ny adresse i Aarhus Kommune, lyder det fra kommunen til TV2 Østjylland, efter naboreaktioner i forhold til en kommende indkvartering af bl.a. midaldrende mænd fra østeuropæiske lande.
- Ejendommen har før været anvendt til socialfaglige formål, så det ligger inden for rammen. Vurderingen er også, at det er en fredelig målgruppe, som ikke tidligere har givet problemer, siger driftschef for Job, Udsatte og Socialpsykiatri i Aarhus Kommune Henriette Halgaard Rasmussen.
Det er Aarhus Kommune, der ejer bygningerne, og det er kommunen, der anviser placeringen af herberget, der for nuværende er placeret i en bygning, som skal renoveres. Vinter- eller nødherberget drives af frivillige sammen med Røde Kors, Blå Kors, Kirkens Korshær og Folkekirken i Aarhus, og det er åbent fra midten af november til 1. april fra kl. 20 til kl. 8 om morgenen.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.