Fællesskab kan hindre radikalisering

AARHUS: På en ganske almindelig formiddag i januar er det eleverne fra 9. klasse på Tilst Skole, der skal igennem den to timer lange workshop. Eleverne venter lidt utålmodigt foran døren til lokalet, hvor workshoppen skal finde sted. Et fransk medie skal lige færdiggøre nogle interviews, inden den næste workshop kan begynde. Den internationale interesse for 'Aarhus-modellen' lever endnu.

Mikkel Hjelt, SSP-konsulent, indleder workshoppen med en opvarmningsøvelse, første del af workshoppen handler om, at eleverne bliver præsenteret for begreber og definitioner.

- Hvem er Anders Breivik, lyder det ud i lokalet. - Er der nogle der kender ham?

Et par elever tilkendegiver, at ham har de hørt om, og en enkelt taler om Norge. Mikkel Hjelt beder nu eleverne tage stilling til, hvad de mener var Anders Breivik's motivation for begår terror. Eleverne skal vælge, om Breivik var højre- eller venstrefløjs ekstremist, religiøs ekstremist eller noget helt andet.

Eleverne er langt fra enige om, hvor Breivik bør placeres, buddene lyder både på højre- og venstrefløj, samt en kombination af flere. Mikkel Hjelt vil ikke afsløre svaret endnu, men går i stedet i gang med at forklare de forskellige begreber.

Forebyggelse på den lange bane
- Vores primære fokus og mål er at forebygge radikalisering, og vores fokus er på den lange bane, fordi vi ikke kan forhindre en ny Breivik i morgen. Men ved at anspore en bestemt kultur kan vi hjælpe de unge til at vælge den rette vej, fortæller Mikkel Hjelt

Workshoppen skal give de unge en viden om, hvad radikalisering er og samtidig gennem dialog hjælpe eleverne til større åbenhed og respekt for forskellighed. Mikkel Hjelt fortæller, at der er mange overlap i forhold til klassekultur og sociale fællesskaber, som er vigtige i forhold til at undgå radikalisering, og derfor fylder den åbne dialog meget i programmet.

- Vi ved jo, at afstand fra fællesskaber kan være et af tegnene på, at man er på vej til at blive radikaliseret. Radikaliserede føler sig ofte udenfor og udelukket af fællesskabet. Derfor tager vi også fat i klassens trivsel ved at lave nogle øvelser om åbenhed, og her er det vigtigt, at klasselæreren er til stede, fordi vedkommende kan følge op og arbejde videre med åbenheden efterfølgende, siger Mikkel Hjelt.

Fællesskab i fokus
Eleverne i 9. klasse på Tilst Skole kan betegnes som en multikulturel klasse, hvor hudfarverne er forskellige, og hvor religiøse tilhørsforhold både er meget tydelige og for nogle helt skjulte.

- Det virker lidt, som om nogle af dem holder på deres mening, for ikke komme til at virke for ekstreme, hvisker klasselæreren.

Anne-Sofie er ekstern konsulent på workshoppens anden del, der handler om, at eleverne skal sætte sig selv i forhold til fællesskabet. Hun sender elever på gulvet, de skal forholde sig til spørgsmålet: 'Alle meninger og holdninger er velkomne her i klassen' - eleverne skal nu placere sig ved tallene et til seks. Seks indikerer, at man ikke kan sige eller mene, hvad man vil, og et betyder, at der er fuld åbenhed. Hele klassen vælger at stiller sig på to og tre.

Anne-Sofie beder eleverne begrunde deres valg - svarene lyder, at der er rimelig åbenhed, men at der er en grænse for, hvad man kan sige højt og til hinanden. Ytringsfriheden kender også grænser i en 9. klasse.

Ingen berøringsangst
Mikkel Hjelt fortæller, at det er meget forskelligt, hvor talelystne eleverne er, men at det ikke nødvendigvis betyder, at de ikke har fået noget ud af undervisningen.

- Vi kan jo se på de evelueringer, vi udleverer til sidst, at eleverne generelt føler, de har fået ny viden og fået nogle ting plads, som de måske havde en ide om i forvejen. Og det er jo en del af vores mål at få udryddet de forkerte opfattelser, fortæller han.

Det er meget forskelligt, om skolerne bruger workshoppen som en begyndelse eller en afslutning på et forløb, hvilket typisk også hænger sammen med spørgelysten. Uanset kan den åbne en dialog i klasserne, som fortsætter efterfølgende.

- Man kan ikke udelukke, at eleverne indimellem holder på deres mening, når vi er der. Derfor er det vigtigt med den direkte kontakt til de unge, vi har ikke berøringsangst overfor at tale om det kontroversielle. Derfor fortæller vi også både om de kristne ekstremister, islamisterne og den yderste højre fløj. Samtidig kobler vi det til det historiske for at vise, at ekstremisme jo ikke er en ny opfattelse.

- Vi fortæller også om terrorparagraffen på en sober måde og giver eksempler på, hvordan den er taget i brug i Danmark. Vi tolker ikke, vi videregiver det bare og så kan eleverne selv tage stilling. Så uanset om man tilhører den ene eller anden fløj, vil vi opfordre til en kultur, hvor man kan mødes, tale om forskellighederne og lære af hinanden, slutter Mikkel Hjelt.

 

Sideløbende med radikaliseringens workshoppen for de unge er afdelingen for forebyggelse af radikalisering og diskrimination i gang med at udvikle en workshop, der både er rettet mod fagfolk, pædgaoger og lærere og forældre. De håber, at workshoppen kan være klart til at tage på turne i foråret 2015