Et uønsket produkt talt op af dets modstandere

Arbejdsløshedskassen Ase og dens nye lønsikringsprodukt er blevet gjort en stor tjeneste af folk som beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, arbejdsmarkedsforsker Thomas Bredgaard fra Aalborg Universitet, Danske A-kassers formand Torben Poulsen og flere fagforeningsspidser.

De kalder det 'et brud med vores kollektive arbejdsløshedssystem', et opgør med solidariteten i den danske model, en udvikling der svækker arbejdsmarkedet, 'decideret usmageligt' og 'meget usolidarisk'. Fælles for dem alle er, 1. at de ikke bryder sig om det, og 2. at de gør alt hvad de overhovedet kan for at tale dets betydning op.

Lokkemidlet for det nye lønsikringsprodukt er dels en højere ydelse, dels at det er 'uden jobcenter' - altså uden de kontroller og krav, som ledige ellers bliver mødt med i dagpengesystemet. Til gengæld skal man 'følge Ases individuelle karriereforløb med sparring og coaching til jobsøgningen', så helt slipper man ikke for indblanding i ledighedsperioden.

Men man slipper for at få penge i to år, sådan som dagpengemodtagere gør. Købere af lønsikringsproduktet får kun penge i et halvt eller et helt år, afhængigt af hvilken månedlig pris de vil betale.

Det ville nogle formentlig kalde en forringelse. Men det afhænger naturligvis af ens situation. Hvis man forventer at kunne skaffe sig et nyt job i en fart, så er op til 80 pct. af den hidtidige løn i kort tid en bedre løsning end en lavere procentdel i længere tid, end man har brug for.

Produktet er da også kun rentabelt for udbyderen, fordi man på forhånd har gjort sig præcis de samme overvejelser og udelukket udøvere af fag, hvor man netop ikke kan forvente at kunne få nyt job i en fart. Og der er andre krav: alder 35-58 år, fuldtidsarbejde i 24 af de seneste 25 måneder og mindst seks måneders ansættelse hos nuværende arbejdsgiver.

Den korte version: Tilbuddet om lønsikring gælder kun dem, der har mindst brug for det.

Ase estimerer selv, at målgruppen er på omkring 250.000 lønmodtagere. Til sammenligning har cirka 275.000 af de godt to millioner dagpengeforsikrede allerede nu tegnet ekstra lønsikring som supplement til dagpengene.

Man må tro, at der er et betydeligt overlap mellem dem og Ases målgruppe, så hvis et ens dagpengeniveau for så mange som muligt er et mål i sig selv, så kommer Ases lønsikring næppe til at rokke ret meget ved det. Selvom det netop er det, som kritikerne er bange for.

Især HK’s næstformand Martin Rasmussen giver den fuld gas:

'Vi er bange for, at ordningen kan smadre vores dagpengesystem. Enten hvis mange benytter tilbuddet, eller hvis politikerne beslutter at droppe det nuværende dagpengesystem. Vi er meget nervøse', siger han til Fagbladet 3F.

‘Hvis politikerne beslutter at droppe det nuværende dagpengesystem’ - hvor kom den fra? Det gør de jo ikke, og det giver ingen mening at nævne muligheden. Med mindre det blot handler om at tale Ases lønsikringsprodukt ned.

Effekten er bare den modsatte, på samme måde som når arbejdsmarkedsforsker Thomas Bredgaard fra Aalborg Universitet ligefrem mener, at vi er 'på vej mod en arbejdsmarkedsmodel, der minder om den engelske eller amerikanske'. Hvis de har eller får ret, gælder det jo om at komme med på ordningen, mens den endnu eksisterer, og på den måde gør de Ase en stor tjeneste.

3F’s forbundsformand Per Christensen demonstrerer større indsigt i mekanismerne ved i stedet at bruge anledningen til at plædere for en højere dagpengesats. Forhindre folk i at bruge deres egne penge på noget, de gerne vil have, kan man jo ikke.

Et bedre produkt, derimod, kan holde nye ude. God markedsforståelse, det skal han ha'.