“Drop den kedsommelige parcelhusudstykning”

Knap 200.000 husstande består i dag af flere familier. Det tal har aldrig været større og er vokset med 25 pct. de seneste ti år. Men til trods for den store fællesskabsinteresse bliver der stadig bygget meget lidt, som imødekommer fællesskaberne.

Hele tre nye rapporter fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet behandler bofællesskaber som en ‘ny’, populær boform. Rapporterne har fokus på, hvordan bo- og erhvervsfællesskaber kan vende udviklingen i danske provinsbyer, som kæmper med fraflytning, tomme butikker, døende bykerner og skolelukninger, og hvordan funktionstømte bygninger kan danne rammen om de nye fællesskaber.

Rapporterne peger entydigt på, at kommunerne skal gå aktivt ind i opgaven med at lokke fællesskaberne til. Og det kræver nye tankegange i byplanlægningen, siger Christian Pagh, der er kulturdirektør i kulturdesign- og innovationsbureauet Urgent.Agency, som står bag rapporten ‘Deleby – Bofællesskaber som drivkraft for regional udvikling’:

- Der er en tradition for en kedsommelig udstykning af jord, som man så bygger et hav af parcelhuse på. Det giver ikke meget bykvalitet. Derfor ansporer vi til, at kommunerne tænker meget mere helhedsorienteret i byplanlægningen; de skal være åbent søgende, kreative og nysgerrige på, hvordan de skaber merværdi. Altså spørge sig selv: Kunne vi bruge den gamle skole til noget særligt? siger han til dk-teknik.

Denne tankegang er man for eksempel på forkant med i Roskilde, der i de senere år har oplevet massiv tilstrømning til bofællesskaber i Trekronerområdet, som ligger lidt udenfor Roskilde by. Udover at Trekroner ligger tæt på natur, i nærheden af København og har en togforbindelse, er kommunen fleksibel ved at tilbyde arealer, der passer til nybyggernes ønsker; et vilkår, som betyder, at kommunen har høstet bofællesskaber, der har løbet panden mod en mur andre steder, konkluderer rapporten.

Nyt ejerskab ind i det fælles 
En anden pointe er, at kommunerne skal tænke de offentlige interesser sammen med bofællesskaberne; altså at koble forskellige erhvervsaktiviteter med boligerne. Det er ikke noget, vi har tradition for i Danmark, men det har man i Sverige.

Eksempelvis er Sveriges største bofællesskab, Stolplyckan, som er opført i Linköping, både et alment bofællesskab, der om eftermiddagen bliver brugt af bofællesskabets beboere til fællesspisning og andre aktiviteter, mens lokalerne om dagen bliver udnyttet til kommunens ældreomsorg og til børnepasning, som lejer køkken, sportshal mv.

- I stedet for at se en interessekonflikt, så handler det om at give nogle udvalgte – eksempelvis bofællesskaber – et ejerskab, altså en brugsret til det, som i udgangspunktet er fælles. Vi ved, at kommunerne i dag har få ressourcer til at tage vare på de fælles bygninger og arealer, så der er mange gode aspekter i at se sig om efter synergipotentialerne, siger Christian Pagh til dk-teknik.

Han erkender dog, at opgaven kan være svær i praksis, da der ligger et stort arbejde for kommunerne i at finde ‘de rigtige koblinger’ mellem fællesskaber, kommunale behov og rette lokationer.

Læs mere i rapporterne fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet:

Deleby – Bofællesskaber som drivkraft for regional udvikling

Fire byer på jagt efter nye fællesskaber

Fremtidens bofællesskaber – I funktionstømte bygninger i storbyen, provinsbyen og på landet