
DF i Fredensborg: Vi er ikke til salg for frikadeller
FREDENSBORG: Efter byrådsvedtagelsen i Randers, der strammede madpolitikken i de kommunale institutioner op, så køkkener ikke kan fravælge svinekød og skal praktisere en 'dansk madkultur', lød det fra Fredensborg, at samme opstramning var på vej - på et initiativ fra DF og V. Men det lader til at være gået i sig selv igen.
I forvejen har Fredensborg i august 2014 indført en rettesnor, om at 'fremmed madkultur skal betragtes som et supplement til, ikke en erstatning for dansk madkultur. Hensynet til fremmede kulturer må ikke hindre, at der serveres traditionelle danske retter'.
Dengang var flere partier splittet på den vedtagelse, mens DF-gruppen var entydigt for, og EL, R og LA entydigt imod.
Nu har byrådsmedlem Fleming Rømer (DF) udsendt en pressemeddelelse med overskriften 'DF ikke til salg for frikadeller', hvor det fremgår, at Venstre ikke længere vil bakke op om forslag om præcisering af kommunens madpolitik, som tidligere aftalt.'
Ifølge Rømer har 'nogen i Venstres gruppe fået den forståelse, at aftale om forslag betød, at Dansk Folkeparti ville pege på en blå (Venstre-) borgmester efter næste valg. Dette er ikke noget vi har talt om, vi er ikke til salg for frikadeller. Derfor trækker vi også forslaget.'
Fleming Rømer oplyser endvidere, at 'Vi har fra administration fået orientering om, at den sag hvor stegt flæsk er blevet erstattet med kalkun 'bacon' skyldes en fejl i leverance, så de den dag ikke fik svinekød leveret som bestilt, og der derfor kun var kalkun-'bacon'. Men vi vil naturligvis holde øje med, at dette var et enkeltstående tilfælde.'
At initiativet om i endnu højere grad at sikre svinekød på bordet kom netop frem, efter en borger havde oplevet en børneinstitution, hvor en annonceret ret med stegt flæsk med persillesovs blev erstattet med kalkunbacon.
Efter KV13 blev Thomas Lykke Pedersen (S) borgmester efter en helt bred konstituering.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.