dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Det vrimler med kommunale fejl i sagsbehandlingen - se her hvor

Stor forskel på kommunernes omgørelsesprocenter i afgørelser efter serviceloven
27. JUN 2017 10.59

Nye kort giver samlet overblik over, hvor mange klagesager der er fejl i, når borgerne klager over kommunernes afgørelse efter serviceloven bredt og på børnehandicapområdet specifikt, lyder det fra Børne- og Socialministeriet.

I 2016 afgjorde Ankestyrelsen 8140 klagesager på det sociale område. I gennemsnit blev 37 pct. af sagerne omgjort – enten fordi kommunens afgørelse efter serviceloven var forkert og derfor blev ændret, eller fordi der manglende så mange oplysninger, at Ankestyrelsen ikke kunne vurdere sagen og derfor måtte hjemvise den til ny behandling i kommunen.
 
Der er dog store forskelle mellem kommunerne. Hvor de bedste kommuner kun fik omgjort 6 pct. af deres sager, fik andre kommuner omgjort mere end halvdelen af deres sager. Der er ingen sammenhæng mellem omgørelsesprocenter og størrelsen på kommunen.
 
- Det er vigtig for mig, at vi får skabt synlighed og lokal debat, så borgerne kan tage en dialog med deres lokale politikere om, hvordan det ser ud i den enkelte kommune. Jeg har den klare holdning, at borgerne skal kunne regne med, at den afgørelse, som kommunen træffer, er både grundigt oplyst og korrekt. Derfor er det selvfølgeligt ikke godt nok, når Ankestyrelsen ændrer eller hjemviser så stor en del af sagerne. Det er kommunernes klare ansvar, at sagsbehandlingen er i orden, og med bl.a. Task force og VISO har de gode muligheder for at få hjælp, som jeg vil opfordre dem til at gøre brug af, siger børne- og socialminister Mai Mercado (K).
 
Tallene for ankesager på børnehandicapområdet viser endnu større forskelle og endnu flere fejl end på socialområdet generelt. Her er der i alt afgjort 1422 sager i 2016, og her er det i gennemsnit 46 pct. af sagerne, som Ankestyrelsen omgør, og i mange kommuner ligger omgørelsesprocenten langt over 50.

Nyheder er værd at betale for

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/det-vrimler-med-kommunale-fejl-i-sagsbehandlingen-se-her-hvor

GDPR