'Der må sgu godt være larm'

AARHUS: På mange måder er Aarhus' nye kæmpe kultursatsning et kontrasternes hus. Der er børn, der leger, kaster med puder og spiller arkadespil, der er unge, der skriver opgaver og læser til eksamen i den store læsesal, og der er voksne, der får rådgivning om udbetaling af feriepenge i Borgerservice. Visionen har, siden Dokk1 blot var en abstrakt ide på et stykke papir, været, at man ville bygge et hus for mennesker.

- Det gamle bibliotek blev bygget i 1934, og det blev organiseret omkring bogen. Der var ikke på samme måde plads til, at mennesket kunne være og udfolde sig, siger Rolf Hapel, der er forvaltningschef for Aarhus Kommunes Borgerservice og Biblioteker og dermed har ansvaret for det nye kulturhus.

Det eksemplificeres fint ved, at der i Dokk1 både er en afskærmet læsesal, hvor der som i et klassisk bibliotek skal være helt ro til fordybelse, og et rum med masser af puder og et blødt gulv, hvor det er tilladt at 'hoppe og springe og slå sig lidt'. Resten af Dokk1, der kostede 2,1 mia. kr., at opføre, er til alt derimellem.

- Det er meningen, at mennesker her skal kunne mødes og være sammen. Det må sgu godt larme lidt! siger Rolf Hapel.

Over 120.000 besøgende
Den første halvanden måned har oversteget alle forventninger. Efter næsten syv uger har mere end 120.000 gæster taget elevatoren eller klatret op af den skrå trappe, der fører til Dokk1s hovedindgang. Og det endda lige midt i sommerferieperioden, som ellers absolut ikke er højsæson for bibliotekerne.

Rolf Hapel har svært ved at komme i tanke om større udfordringer i opstarten efter indvielsen. Inden åbningen var der lidt bekymring om akustikken i de større lokaler, men det har vist sig at være grundløst. Presset til det yderste kan han nævne nogle døre til toiletterne, der er for tunge. Ellers er resten gået efter bogen.

Til gengæld forstår han ikke alt balladen og skriverierne, der har været omkring de 'tomme' kontorlokaler, som kulturhuset også indeholder. I skrivende stund er 45 pct. af lokalerne lejet ud, og man forventer at have fuld belægning på i løbet af efteråret.

Last Responsible Moment
Der er blevet sagt og skrevet meget om byggeriet i den tid, det har stået på, og derfor var det vigtigt for alle, der var involveret i projektet, at forløbet skulle være fejlfrit som muligt. Derfor arbejdede man så vidt muligt ud fra et begreb, der hedder Last Responsible Moment

- Det betyder, at når det hele er gået lidt stærkt, og vi har skullet tage en beslutning om noget, har vi slået bremserne i og ventet så længe, det har været ansvarligt muligt, så vi har kunnet få mest mulig indsigt og på den baggrund træffe de bedste beslutninger. Det er der sikkert nogen, der har været frustreret over, men når vi har haft en byggeplads,, der har kostet flere 100.000 kr. i timen, har vi været nødt til at mindske risikoen for fejl, forklarer han.

Helt fra begyndelsen forsøgte man at gøre op med billedet af biblioteket som støvet og kedeligt. Tidligt i processen kaldte man det ikke for et bibliotek, men et multimediehus.

- Så lod vi politikere, borgergrupper, interessegrupper og en masse børn komme med bud på, hvad de synes, der skulle indgå i et multimediehus, og så sendte vi forslagene videre til arkitekterne, siger Rolf Hapel

Oplysning til folket
Det tre etager store byggeri fylder 28.000 kvadrameter. På 2. og øverste etage ligger kontorerne, hvor bl.a. Rolf Hapel selv holder til. På 1. sal er der lege- og opholdsteder for børn og unge, og i stueetagen ligger biblioteket og Borgerservice.

Man kan argumentere for, at noget så kedeligt som Borgerservice ikke passer ind i et kultur- og multimediehus, men her mener Rolf Hapel, at man egentlig blot fortsætter ad et spor, man har bevæget sig ud ad i årevis.

- Biblioteker er som Borgerservice dybest set folkeoplysning. Både for de biblioteksansatte og de ansatte i Borgerservice handler det ofte blot om at hjælpe besøgende med selvbetjening. Som regel er arbejdsopgaverne ikke særlig forskellige. Og kommunens 18 lokalbiblioteker har i årevis fungeret som lokal Borgerservice. Så selvom det i begyndelsen ikke bliver de samme medarbejdere, der henholdsvis stiller bøger på plads og fornyer pas, kommer der til at være en masse samarbejde på kryds og tværs. Og så er planen, at det hen ad vejen smelter sammen stille og roligt, forklarer han.

Liv fremfor død
1 pct. af det samlede budget er gået til kunst. På plateauet mellem voksen-etagen og børne-etagen (Henholdsvis stuen og første sal) hænger verdens største rørklokke, som er skabt af kunstneren Kirstine Roepstorff. Den har forbindelse til Skejby Sygehus og bimler, hver gang der bliver født et barn. Tanken er at forbinde lyden af klokker med nyt liv i stedet for med begravelse.

På undersiden af medierampen over parkeringskælderen og cykelstien er det planen, at der i efteråret kommer et kunstværk skabt af danske Michael Elmegreen og norske Ingar Dragset. Værket hedder Magic Mushrooms og er en miniatureudgave af en imaginær storby i størrelsesforholdet 1:100, der hænger ned fra loftet.

- Det vil kunne opleves som at kigge ned på en storby fra et fly - bare omvendt, forklarer Rolf Hapel.

Den står her stadig om 100 år
Man har med flere tiltag undervejs forsøgt at give bygningen et internationalt udsyn bl.a. med beliggenheden. Rolf Hapel fremhæver flere gange udsigten som det, han bedst kan lide ved milliardprojektet.

- Og så er jeg bare vild med at være her. Det er et inviterende og åbent sted for mennesker.

Om 10 år håber han, at folk stadig bruger stedet lystigt. Og så håber han, at borgerne i Aarhus vil se Dokk1 som en ikonisk bygning på linje med det gamle rådhus og Aros.

 - Og om 100 år, der vil det stadig være et fedt sted at være og lære. Det vil stadig være gode rammer at befinde sig i. Det er klart, at med teknologisk udvikling vil indholdet skulle skiftes ud løbende, og det kan da godt være, at der på et tidspunkt ikke vil være noget, der hedder et bibliotek. Men bygningen vil stadig stå her og blive taget i brug om 100 år - det er jeg sikker på.