dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
DK Debat

Der kigges dybt i ældre-budgetterne

Næstved halverer antal sosu-elever, mens økonomien på Langelands plejecentre er skredet voldsomt. Vejen bruger grønthøsteren.

Der kigges grundigt på de sociale budgetter i flere kommuner i disse uger.

Næstved sparer denne gang på sosu-elever, hvor kommunen ifølge sn.dk går fra 124 til højst 62, der får en uddannelsesaftale - altså en halvering. Her har Næstved ellers været en foregangskommune og løftet en større del af uddannelses-forpligtelsen, hvor den landsdækkende dimensioneringsaftale udstikker minimums-elevantal for alle kommuner.

Politikerne mener, at Næstved har taget så mange elever de seneste år, at det er på sin plads at bremse op nu - og centerchef for Sundheds- og Ældreområdet Torben Klitmøller Hollmann siger, at "vi bremser op nu for at få ro på organisationen. Samtidig med, at vi ønsker at tilbyde nogle ordentlige praktikforløb, hvilket vi bedre kan, når volumen skubbes nedad."

Socialudvalgsformand Michael Perch (S) oplyser, at udvalget ikke har valgt at følge administrations-forslag om at lukke et værested og aktivitetscentre eller afskaffe ensomhedskonsulenter. Her ligger der stadig en besparelse omkring 20 mio. kr. og venter på at blive fundet.

Langeland er det stukket af med udgifterne på ældreområdet, oplyser Fyens Stiftstidende. Konti til løn og vikarer har nærmest været ude af kontrol på plejecentrene, hvor der i 2022 blev brugt 3,2 mio. kr. på vikarer, mens de samlede lønudgifter på plejecentrene alene i det sidste halvår af 2022 skred med 6,2 mio. kr.

Højt sygefravær og vanskeligheder med at rekruttere personale har betydet, at de faste medarbejdere har taget ekstra vagter, og at man har haft et ekstraordinært stort forbrug af vikarer. De fem plejecentre overskred i 2022 deres budgetter med 14,5 mio. kr., og de er dermed kraftigt medvirkende til, at kommunens samlede regnskab for 2022 blev 14,9 mio. kr. dårligere end budgetteret.

I Vejen er der lagt op til en grønthøstermodel, hvor alle fagudvalg skal finde samme andel i deres 2024-budget. JydskeVestkysten beskriver, hvordan der samlet skal findes 30 mio. kr, så alle udvalg skal beskære budgetterne med 1,5 pct. For socialudvalgets vedkommende bliver det 10,3 mio. kr. 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.