Den lokale frivillighed skal have bedre vilkår

Med regeringens civilsamfundsstrategi skal den lokale frivillighed rundt om i landet have bedre vilkår, og udsatte borgere skal have nemmere ved at komme med i frivillige fællesskaber.

Det er to af hovedlinjerne i regeringens nye civilsamfundsstrategi, der har tre spor - deltagelse, infrastruktur og viden - og indeholder 12 initiativer for i alt 112 mio. kr. over fire år.
 
- Civilsamfundet og den frivillige indsats har stor betydning, fordi den er et dagligt vidnesbyrd om, at vi tager et personligt ansvar til gavn for andre og hele samfundet. For mig har strategien to klare mål. Den skal bidrage til, at der bliver sat skub i frivilligheden i alle kroge af landet, og at flere uden for arbejdsmarkedet – særligt udsatte borgere - engagerer sig frivilligt. Netop når man står uden et job, er det måske endnu vigtigere at være frivillig og en del af et fællesskab, siger børne- og socialminister Mai Mercado (K).

Strategiens initiativer bygger på de anbefalinger, som børne- og socialministeren og innovationsminister Sophie Løhde (V) fik i september fra task forcen til et stærkere civilsamfund.
 
- De mange frivillige, vi har herhjemme, spiller en nøglerolle i vores samfund. Derfor er det også helt afgørende, at vi understøtter det frivillige arbejde og foreningslivet, og at vi i endnu højere grad indtænker de frivillige i de tilbud og indsatser, som det offentlige har på eksempelvis det sociale område. For de frivillige kan noget andet end det offentlige, og de kan være med til at skabe bedre sammenhæng på tværs. Og med regeringens nye strategi styrker vi samarbejdet mellem civilsamfundet og den offentlige sektor, så vi i fællesskab kan skabe bedre velfærd til gavn for borgerne, siger Sophie Løhde
 
Strategien er en del af regeringens oplæg til de kommende satspuljeforhandlinger.
 

Læs hele strategien
Læs Task Forcens anbefalinger