Bosted i Nordfyn sættes under skærpet tilsyn
NORDFYN: Det private bosted Den Lille Gård med to afdelinger omkring Bogense får i en tilsynsrapport fra Socialtilsynet kritik og sættes under skærpet tilsyn for bl.a. høje lønninger til den øverste ledelse og ingen resultater i behandlingen. "Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet ikke arbejder systematisk med faglige tilgange og metoder, hvilket bevirker, at der ikke ses resultater i den ønskede udvikling," hedder det bl.a. i rapporten ifølge Fyens Stiftstidende.
Den Lille Gård er godkendt til ni beboere i en målgruppe, der omfatter unge med tilknytningsforstyrrelse, omsorgssvigt, kriminalitet, indadreagerende adfærd, selvskade, anden psykisk vanskelighed og spiseforstyrrelse.
Ifølge mediet har virksomheden hentet tillægstakster hos kommunerne på 1,4 millioner kroner, men kun 160.000 kroner af disse er gået til at gøre en ekstra indsats overfor borgerne.
dotn
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.