Asylstramninger bliver hastelov allerede denne uge

En aftale mellem Venstre-regeringen og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative betyder, at en del af regeringens bebudede asylstramninger kan træde i kraft allerede i denne uge. Allerede i dag fremsættes et lovforslag om ændring af udlændingeloven.

Aftalen omfatter 13 ud af de i alt 34 punkter fra det asyludspil, som regeringen præsenterede i sidste uge, og det lovforslag, der fremsættes i dag, rummer de elementer som parterne opfatter som mest presserende at få gennemført. Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har anmodet Folketinget om at hastebehandle lovforslaget, så hvis ellers et flertal stemmer for, kan lovforslaget dermed 2. og 3. behandles fredag, så reglerne kan træde i kraft allerede i weekenden.

Med lovforslaget gives myndighederne en række nye redskaber, der skal styrke mulighederne for at håndtere en stigning i antallet af flygtninge og migranter, som indrejser og opholder sig i Danmark, og sikre opretholdelsen af ro og orden.

Vidtgående beføjelser
Inger Støjberg tøver ikke med at betegne de beføjelser, myndighederne nu får, som vidtgående.

- Vi har både mulighed for at tage nogle ret vidtgående skridt i forhold til indkvartering, men også i forhold til hele politidelen, så vi har tjek på, hvem der kommer til Danmark, siger ministeren.

Det vidtgående består blandt andet i, at regeringen fremover får ret til at beslaglægge offentlige ejendomme som for eksempel sportshaller til indkvartering, hvis der kommer et ekstraordinært rykind af flygtninge og migranter. Samtidig får udlændinge- og integrationsministeren beføjelser til at suspendere kravet om, at en tilbageholdt udlænding skal stilles for en dommer inden for 72 timer.

- Det er selvfølgelig, hvis vi står i en ekstraordinær situation. Det handler om en situation, hvor der kommer rigtig mange hertil, siger Støjberg og forklarer det som mindst det niveau, Danmark oplevede i dagene omkring 6. september.

Også Socialdemokraterne og Liberal Alliance kalder beføjelserne vidtgående, og derfor er det også en del af aftalen, at lovgivningen skal tages op til revision inden for to år.

Ritzau + mk

Fakta: De 13 punkter

• Afviste asylansøgere skal frihedsberøves tidligere i udsendelsesprocessen, end det sker i dag, hvis de ellers kommer fra lande, som det er muligt at sende dem hjem til. Derudover skal man i højere grad frihedsberøve afviste asylansøgere med det formål at 'motivere' dem til at medvirke til at fremskaffe de dokumenter, der er nødvendige for udsendelse.
• Fristen for udrejse for afviste asylansøgere sættes ned fra 15 dage til syv dage.
• Der indføres elektronisk afgangskontrol ved ind- og udgang af udrejsecentre.
• Meldepligten for afviste asylansøgere og udlændinge uden lovligt ophold skærpes, så de som udgangspunkt skal melde sig tre gange om ugen. Desuden skal der 'mere konsekvent' gøres brug af opholdspligt for samme gruppe udlændinge.
• Udlændinge-, integrations- og boligministeren får ret til - hvis det er akut nødvendigt - at fritage ejendomme, der skal bruges til indkvartering af asylansøgere, fra at leve op til planloven.
• Udlændingestyrelsen får lov til - i akutte tilfælde - at lægge beslag på offentlig ejendom som for eksempel sportshaller, nedlagte plejehjem, skoler og fritidshjem til indkvartering, uden at ejeren har givet sit samtykke. Politiet får samme beføjelse, hvis der bliver brug for steder at tilbageholde udlændinge.
• Udlændingestyrelsen får ret til - i akutte tilfælde - at tvinge en kommune til at drive et asylcenter, dog kun hvis der ikke kan nås frivillige aftaler.
• Politiet og Udlændingestyrelsen får lov til at hente hjælp hos private firmaer til for eksempel at registrere asylansøgere og bevogte frihedsberøvede udlændinge. De private vil få lov at bruge 'fysisk fastholdelse' og håndjern, men ikke for eksempel stav eller peberspray. Og det sker under politiets eller Udlændingestyrelsens ansvar og ledelse.
• Efter de gældende regler kan en udlænding højst frihedsberøves i 72 timer. Herefter skal personen enten løslades eller fremstilles for en dommer. Nu får udlændinge-, integrations- og boligministeren ret til at suspendere det krav, hvis der er behov for at tilbageholde et meget stort antal udlændinge.
• Politiet får lov til at til tilbageholde asylansøgere i en 'kortere periode' ved indrejse i Danmark for at fastslå deres identitet.
• Politiet får lov til at standse tog-, bus- og færgedrift over danske grænser, hvis det er nødvendigt for at undgå forstyrrelse af den offentlige orden.
• Kommunerne får lov til at dispensere fra de krav, lovgivningen ellers stiller til indkvartering af flygtninge, så enlige flygtninge af samme køn for eksempel kan bo på samme værelse.
• Støjkravene til midlertidige opholdssteder gøres mere 'fleksible'.

Lovforslagene, der vedrører de to sidste punkter, ventes først fremsat 4. december og skal efter planen vedtages inden jul, hvor de også vil træde i kraft.

I folketingsåret 2017-2018 skal aftalen revideres, og politikerne vil da vurdere, om alle initiativerne fortsat er nødvendige.

Desuden er der bygget en fireårig 'solnedgangsklausul' ind i tre af punkterne, nemlig dem om at kommunerne kan tvinges til at drive asylcentre, at private skal kunne løse myndighedsopgaver, og at ministeren skal kunne suspendere retten til at komme for en dommer inden for 72 timer.

Klausulen betyder, at de tre punkter udløber af sig selv, hvis ikke Folketinget aktivt beslutter at vedtage dem på ny.

Kilde: Aftaleteksten