dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
DK Debat
Assens-politiker må ud af byråd - skal være vicekommunaldirektør
Henrik Mott Frandsen (V) vælger med sit nye job at forlade byrådet.

Assens-politiker må ud af byråd - skal være vicekommunaldirektør

Middelfart-chef Henrik Mott Frandsen stopper i byrådet i Assens for at blive Langelands nye vicekommunaldirektør.

ASSENS / LANGELAND / MIDDELFART: Ti års politisk karriere i Assens er ved at være slut for Henrik Mott Frandsen (V), der har fået et nyt  job som vicekommunaldirektør i Langeland Kommune til 1. marts, oplyser Fyens Stiftstidende.

- Der skal ikke på noget tidspunkt være tvivl om mit ståsted og min upartiskhed i mit arbejde. Så jeg har på intet tidspunkt været i tvivl om, at en ansættelse i det job ville betyde et stop for min politiske karriere, hvilket jeg også gjorde opmærksom på under ansættelsessamtalen. Kommunen har ikke forlangt det af mig, det er mit eget valg, siger han til avisen.

Han opsiger dermed sit job som social- og psykiatrichef i Middelfart Kommune, hvor han har arbejdet i 29 år og haft lederstillinger i 21. På Langeland får han ansvar for velfærdsområdet og udvider dermed direktionen.

Han er uddannet sygeplejerske og har en masteruddannelse i Læreprocesser med speciale i forandringsledelse og arbejdsmiljø fra Aalborg Universitet. 

I byrådet er stedfortræderen til Venstres gruppe
Semir Azet Sinou. 

ka

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.