Ankestyrelsen behandlede sager om muligt lovbrud i to år uden konklusion

I to af de fem kommuner, hvor indenrigsminister Sophie Løhde (V) har pålagt Ankestyrelsen at rejse tilsynssager, har Ankestyrelsen behandlet sagerne i henholdsvis to og tre år uden at nå til en konklusion. Det skriver Socialmonitor.

Det drejer sig om sager, hvor kommunerne muligvis har eller har haft ulovlige ventelister til sociale tilbud som bosteder, bostøtte eller dagtilbud.

Sagsforløbene hos Ankestyrelsens tilsyn møder undren og kritik fra ph.d. og professor i socialret ved Aalborg Universitet John Klausen.

- Det er mig fuldstændig ubegribeligt, at Ankestyrelsen ikke går helt anderledes kontant til værks, siger han til Socialmonitor.

John Klausen har gennemgået Socialmonitors aktindsigt i de fem kommuner, hvor indenrigsminister Sophie Løhde 24. oktober pålagde Ankestyrelsen at rejse tilsynssager, efter det kom frem, at Københavns Kommune har haft ulovlige ventelister til botilbud siden 2017. I januar i år ventede københavnske borgere med handicap, psykisk sygdom og anden udsathed i gennemsnit i 8,8 måneder på at få en plads på et botilbud.

To kommuner springer i øjnene

Ved gennemgangen af de fem meget forskellige sager fra Helsingør, Aarhus, Bornholm, Odense og Københavns kommuner studser professor John Klausen særligt over sagerne fra de to sidstnævnte kommuner.

Det, der undrer John Klausen, er, at sagerne har ligget så længe hos Ankestyrelsen, uden at den er kommet frem til, om kommunen har handlet korrekt, eller om der er grundlag for at rejse en egentlig tilsynssag.

I Odense Kommune har Ankestyrelsen undersøgt sagen om mulige ulovlige ventelister til botilbud, bostøtte og dagtilbud siden oktober 2021, og i København har Ankestyrelsen undersøgt sagen siden juni 2022.

- Man er ikke engang færdig med at afdække sagerne, før indenrigsministeren kommer med pålæg om, at de skal rejse en tilsynssag, siger John Klausen.

Han undrer sig især over, at Ankestyrelsen ikke har rejst tilsynssag mod Københavns Kommune, som offentligt har fortalt om sin ulovlige praksis med ventelister til botilbud.

- Det var åbenlyst ulovligt, det der foregik i Københavns kommune. Og det må også have stået ret klart for Ankestyrelsen for mere end to år siden. Hvorfor er det så, at man ikke bruger de beføjelser, man har? Det er dybt bekymrende, siger John Klausen.

Har ikke svaret endnu

Ankestyrelsen er den myndighed, som har magtmidlerne til at sikre, at reglerne om kommunernes forsyningsforpligtelse – deres pligt til inden for en rimelig tid at levere sociale tilbud efter serviceloven – bliver overholdt. Hvis Ankestyrelsen finder ud af, at en kommune bryder loven, har den forskellige reaktionsmuligheder:

Den mildeste er, at Ankestyrelsen kan udtale sig om lovligheden af kommunale dispositioner eller undladelser. Hvis en kommunalbestyrelse fortsat ikke iværksætter de foranstaltninger, som den efter lovgivningen har pligt til at gøre, kan Ankestyrelsen pålægge de medlemmer af kommunalbestyrelsen, som er ansvarlige, tvangsbøder.

- I praksis kommer det aldrig dertil, fordi kommunen altid retter op på forholdene, inden det ender med tvangsbøder, siger John Klausen.

Socialmonitor har 30. november spurgt Ankestyrelsen, hvorfor den ikke rejste tilsynssag mod Københavns Kommune tilbage i 2022, da den blev opmærksom på, at kommunen bevidst har haft en ulovlig praksis siden 2017, og hvorfor sagsbehandlingen i Odense Kommune har ligget stille i to år.

Ankestyrelsen arbejder på et skriftligt svar, men var ikke færdig ved redaktionens slutning.

lal