dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi
Casper Dalhoff, Ritzau Foto

Advokat til Aarhus: I skylder fire fratrådte en erstatning

Aarhus-skandalen: Kammeradvokaten har i dag afsluttet sine undersøgelser af 21 konkrete personalesager i Teknik og Miljø i Aarhus Kommune

AARHUS: Advokatundersøgelsen, der skulle endevende 21 personalesager, der er endt med afskedigelser eller med sanktioner mod ansatte fra teknik- og miljøforvaltningen i Aarhus, er nu færdig. Og Kammeradvokaten anbefaler en økonomisk godtgørelse til fire af dem.

- Jeg har her til morgen modtaget rapporten, som er ganske omfattende. Jeg synes, at konklusionen er alvorlig, fordi Kammeradvokaten anbefaler, at der skal udbetales godtgørelse til fire tidligere medarbejdere, samt at der bør gives en skriftlig beklagelse til yderligere ni medarbejdere. Selv om der er tale om sager over en lang årrække, viser det, at der har været problemer i ledelsen i en del af Teknik og Miljø, siger rådmand for Teknik og Miljø Bünyamin Simsek (V).

- Kammeradvokaten kommer med en række anbefalinger til, hvordan sagerne skal løses i forhold til de tidligere medarbejdere, og dem ønsker jeg at følge, siger rådmanden.

Teknik og Miljøs nuværende ledelse vil nu gennemgå sagerne enkeltvis for at vurdere, hvordan der ledelsesmæssigt skal reageres på Kammeradvokatens gennemgang i forhold til nuværende ansatte i Aarhus Kommune.

- Kammeradvokatens undersøgelse kommer også med anbefalinger, der kan styrke og kvalificere vores personalepolitiske arbejde, som jeg vil sikre bliver vurderet og implementeret. Jeg vil sikre, at der bliver iværksat de nødvendige handlinger og truffet de beslutninger, der skal til for, at den samlede tillid kan genoprettes til Teknik og Miljø, så alle vores 1350 medarbejdere kan udføre deres arbejde til glæde og gavn for Aarhus.

Nyheder er værd at betale for

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/advokat-til-aarhus-i-skylder-fire-fratrdte-en-erstatning

GDPR