dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
DK Debat

Aarhus' exitprogram tages op til revision

KORT NYT18. NOV 2015 7.23

AARHUS: Aarhus Kommunes og Østjyllands Politis berømte exitprogram til at hjælpe radikaliserede med at skifte tankesæt og forlade deres fundamentalistiske miljø har aldrig virket efter hensigten og skal derfor tages op til revision. Blot tre ekstremt religiøse aarhusianere har siden været i spil til et exitforløb, og ingen af dem har været igennem det, skriver Jyllands-Posten.

Østjyllands Politi og Aarhus Kommune begyndte at udarbejde exitprogrammet i begyndelsen af 2014 sammen med Politiets Efterretningstjeneste, PET, og Socialstyrelsen. I maj samme år blev exitprogrammet introduceret som en del af den såkaldte Aarhus-model, der i denne uge er et af omdrejningspunkterne for en international konference i byen. Modellen søger blandt andet gennem mentorforløb og uddannelsesstøtte at hjælpe radikaliserede unge og Syrienfarere tilbage til en normal tilværelse.

Ved budgetforhandlingerne i 2014 afsatte byrådet i Aarhus 2 mio. kr. årligt indtil 2018 til forebyggelse af radikalisering. I år blev beløbet fordoblet. Børne- og ungerådmand Bünyamin Simsek (V) understreger, at exitprogrammet skal ses som en del af kommunens samlede pakke imod radikalisering, og han ser ikke revideringen af programmet som en fiasko. Også socialrådmand Thomas Medom (SF) og lederen af den kriminalpræventive sektion i Østjyllands Politi, Allan Aarslev, vil holde fast i exitprogrammet.

mk

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.