dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
DK Debat
Aalborg Kommune vil styrke børn og unges trivsel i nyt samarbejde
Målet med indsatsen er bl.a., at flere unge kommer i uddannelse eller arbejde.
Foto: Colorbox/Aalborg Kommune

Aalborg Kommune vil styrke børn og unges trivsel i nyt samarbejde

Det tværfaglige partnerskab skal sikre unges trivsel på flere prarametre.

AALBORG: Aalborg Kommunes trivselsindsats skal nytænkes, og det gøres gennem et samarbejde med Det Obelske Familiefond, SUS - Socialt Udviklingscenter samt Aalborg Universitet.

Målet med den nye indsats er, at flere ledige unge kommer i job og uddannelse; at fravær i folkeskolen falder; at markant flere unge starter på og gennemfører en ungdomsuddannelse samt at en markant forbedring af unges mentale helbred opnås.

Partnerskabet er i gang med at udforske og udforme de initiativer og indsatser, som har bedst potentiale til at kunne gøre en mærkbar forskel for unge i Aalborg.

Aalborg Kommune deltager i partnerskabet på tværs af forvaltningerne Job og Velfærd, Børn og Unge samt Sundhed og Kultur. Målet er at tænke i mere tværgående og sammenhængende løsninger på de unges udfordringer.

En langsigtet investering

Partnerskabet om Trivsel for Unge i Aalborg er en langsigtet strategisk investering i at øge trivslen for unge i Aalborg og forventes at være et flerårigt initiativ med kontinuerlig udvikling af indsatser og forandringskapacitet i Aalborg, med unge og unges trivsel i centrum.

Partnerskabet styrkes desuden af Aalborg Universitet, der med missionen 'Øget Trivsel Blandt Børn og Unge' er ny forsknings- og evalueringspartner i indsatsen.

SRS

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.