dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
DK Debat
Flertal bag stormoské i Aarhus er smuldret
Illustration: Johansen Arkitekter

Flertal bag stormoské i Aarhus er smuldret

Tv-afsløringer får Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) til at miste tilliden til Forbundet af Islamiske Foreninger

AARHUS: En planlagt stormoske i Aarhus bliver alligevel ikke til noget, efter at en TV2-dokumentar demonstrerede hvordan Fredens Moske har huset et sharia-råd, der har afgjort tvist uden om den danske retssystem. Sharia-rådet blev søndag erklæret opløst efter et hastemøde mellem foreninger i Gellerup-området og kultur- og borgerservicerådmand Rabih Azad-Ahmad (R), men tilliden til foreningerne er væk, lød meldingen søndag fra borgmester Jacob Bundsgaard (S).

- De har sagt ét for åbne kameraer, men noget andet for lukkede døre. Vi kan under ingen omstændigheder acceptere shariaråd, eller at imamer lægger pres på kvinder, for at de går tilbage til deres voldelige ægtefæller. Min tillid til nogle af de foreninger, der står bag projektet, er væk. Dermed er det meget vanskeligt at forestille sig, at det bliver gennemført, siger borgmesteren om foreningerne i Forbundet af Islamiske Foreninger.

Tidligere søndag opfordrede Venstre i Aarhus Byråd til en revurdering af planerne om en stormoské i Gellerup-området, som et rødt flertal i byrådet sidste år bakkede op om ved at ville sælge en byggegrund til formålet. Men flertallet bag støtten til stormoske smuldrede hurtigere, end de officielle politiske beslutningsrutiner kunne følge med.

Foruden den nedadvendte socialdemokratiske borgmester-tommel har også SF fået sine betænkeligheder, men er dog ikke parat til endegyldigt at standse projektet.

- I SF vil vi stadigvæk give de moderate kræfter en chance for at føre projektet uden fanatiske imamer, rådgivning imod loven eller indoktrinering af børn, siger partiets politiske leder, rådmand Thomas Medom.

Ritzau+mk

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.