dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
DK Debat
30 millioner til et bedre liv på plejehjem
Foto: Colourbox

30 millioner til et bedre liv på plejehjem

Satspuljen støtter fem initiativer, som skal forbedre livskvaliteten på plejehjem
26. NOV 2012 6.30

KØBENHAVN: Partierne bag satspuljen har afsat 30 mio. kr. til initiativer, der skal sætte fokus på plejehjemsbeboernes livskvalitet. Det oplyser Social- og integrationsministeriet.

Pengene skal bl.a. bruges til at forbedre beboernes mulighed for at deltage aktivt i livet på plejehjem, understøtte brugen af frivillige på plejehjem og udvikle medarbejdernes kompetencer.

- Værdighed, indflydelse på eget liv og gode oplevelser hver dag var nogle af de værdier, Ældrekommissionen arbejdede ud fra, og som jeg mener, er helt centrale også for vores ældre borgere. Jeg er derfor utrolig glad for, at vi i satspuljekredsen har besluttet at sætte fem initiativer i gang, der netop understøtter, at plejehjemsbeboerne behandles med værdighed og respekt og får mulighed for at leve et mere aktivt liv, siger Social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S).

De fem initiativer er:

• At øge medarbejdernes fokus på beboernes livskvalitet. Der afsættes 7,5 mio. kr. til at understøtte, at medarbejderne i det daglige arbejde skal være opmærksomme på, at beboerne skal behandles som selvstændige individer med egne ønsker og behov.

• At udvikle mellemlederes ledelseskompetencer. Der afsættes 7,5 mio. kr. til at understøtte god ledelsespraksis på plejehjem.

• At styrke rekruttering, organisering og samarbejde med frivillige på plejehjem. Der afsættes 5,5 mio. kr. til at forbedre samarbejdet mellem beboerne, frivillige og personalet på plejehjem. Mange beboere ønsker, at der skal ske mere på plejehjemmene, og det kan de frivillige bidrage til.

• At forbedre den palliative pleje på plejehjem. Der afsættes 6,5 mio. kr. til at understøtte, at plejen i forbindelse med afslutningen på livet er tilpasset beboerens ønsker, og at beboerne holdes så smertefri som muligt.

• Indsats i forhold til inkontinens. Der afsættes 3 mio. kr. til et initiativ, der skal sætte fokus på, at den daglige pleje skal tage udgangspunkt i den enkelte beboers behov og ønsker.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.