dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
DK Debat
Snusepraktik i ældrepleje har fået følger

"Snusepraktik" i ældrepleje har fået følger

Unge har fået et særligt forhold til beboerne på et demensplejehjem i Syddjurs efter praktik. Nu søger flere af dem fritidsjob på stedet.

SYDDJURS: Alle elever i 7. klasse i Syddjurs Kommune skal hvert år afsted på en såkaldt snusepraktik, hvor de besøger en lokal virksomhed og et plejehjem for at ruste dem til deres videre karrierevalg.

Her kommer de tæt på hverdagen, møder medarbejdere og borgere og prøver selv kræfter med nogle af opgaverne. Håbet er at vække deres interesse for de mange forskellige job- og uddannelsesmuligheder, der findes.

7.a. og 7.b. fra Kolind Skole var tidligere på året i snusepraktisk på demensplejehjemmet Frejasvænge, og det medførte nogle usædvanligt tætte og gode relationer, beretter kommunen.

Praktikken har ført til hele fire ansøgninger fra elever, som ønsker at få et fritidsjob på plejehjemmet. Desuden var den ene klasse i juni på besøg til en miniturnering i petanque, ringspil og stigegolf, og efter ferien er det den anden klasses tur. 

- Der var den skønneste stemning i haven. Beboere og elever talte med hinanden, heppede på hinanden, hjalp hinanden, grinede med hinanden og ikke mindst passede på hinanden. Allermest glæder vi os over den særlige relation, som disse dage med snusepraktik har skabt mellem os på Frejasvænge og 7. klasserne på Kolind Skole, siger plejehjemsleder Pernille Scherling Frisch. 

Indsatsen er led i en to år gammel beslutning i byrådet om, at der skulle oprettes kommunale fritidsjob, som skal være med til at indfri ambitionerne om, at flere unge i kommunen skal tage en erhvervsuddannelse.

Der er indtil videre opslået 89 kommunale fritidsjob i kommunen.

ak

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.