Regioner vil ikke nedlægges men have flere sundhedsopgaver
Regionerne vil ikke omdannes eller nedlægges og foreslår en fjerde model for de folkevalgte enheders fremtid. Det skal samle flere sundhedsopgaver hos regionerne. Det skriver Danske Regioner i en pressemeddelelse.
For tre uger siden blev det foreslået at omdanne regionerne, som har ansvaret for at drive en stor del af sundhedsvæsenet. Det var et stort emne under valgkampen i 2022. Men regionerne kalder det at "spille hasard".
- Der er ingen af de tre modeller, som skaber den sammenhæng, borgerne har brug for, uden at spille hasard med kvaliteten på hospitalerne.
- Vi foreslår en fjerde model, der samler ansvaret for flere af sundhedsopgaverne i de nuværende fem regioner, siger formand Anders Kühnau (S) fra Danske Regioner i meddelelsen.
Fokus på sundhed
I juni foreslog Sundhedsstrukturkommissionen tre modeller for, hvordan regionerne skal organiseres i fremtiden.
Regeringen vil præsentere sit udspil efter sommerferien, og det ventes at sætte gang i den største reform af sundhedsvæsenet i 20 år.
Det er politiske betændt, fordi regeringspartierne er uenige.
I den ene af de to erstattes de af 8-10 sundheds- og omsorgsregioner. I den anden nedlægges de helt, og styringen ryger op på centralt niveau.
Kommissionen anbefaler, at regionerne ikke længere skal beskæftige sig med ting som klima, transport, uddannelse, miljø og socialområdet. Det skal sikre et enøjet politisk fokus på sundhed.
Men forslaget er dybt kritisabelt, mener Danske Regioner.
Der ligger "absolut ingen analyse bag"
Det kan forværre "fejltagelserne" fra strukturreformen i 2007, hvor man fjernede opgaver fra de nedlagte amter.
Regionerne henviser til "en række alvorlige miljøsager samt et fald i udbuddet af højt specialiserede tilbud på socialområdet, selv om der ikke er færre borgere, der har brug for dem".
- Anbefalingen om at fjerne en stribe myndighedsopgaver er meget overraskende og afviger fuldstændigt fra rapportens gennemtænkte og nuancerede syn på sundhedsopgaverne.
- Selv om det er meget vidtgående forslag, ligger der absolut ingen analyse bag. Det er dybt problematisk, siger næstformand Mads Duedahl (V).
Han uddyber, at der ingen begrundelse er for, at regionale politikere som de eneste politikere i landet ikke kan bære ansvaret for flere områder.
- Tværtimod er der en lang række opgaver, som langt de fleste kommuner er for små til, men som stadig har meget stor betydning for borgernes dagligdag og derfor passer dårligt til staten, siger Mads Duedahl.
/ritzau/mar
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.